Vagtfirma har succes med ansættelser af medarbejdere med vanskeligheder
Servicesektoren kan noget helt særligt, når det gælder om at skabe job til mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Nu kommer hver femte ny medarbejder fra arbejdsløshed. Og rummeligheden skaber værdi for alle parter, mener CEO Henriette Fjord Klement fra LF Vagt i Maribo.
- Selvfølgelig kan man få sig nogle skuffelser, men sådan er er det med alt her i livet. Til gengæld er det så meget mere værd, når det lykkes, siger Henriette Fjord Klement, som er CEO i vagtvirksomheden LF Vagt i Maribo.
Hun fortæller om at være leder i det, som hun selv kalder en ’rummelig virksomhed’. Det er ellers ikke noget, man nødvendigvis lægger mærke til, når man ser på virksomheden udefra, men LF Vagt har en erklæret politik om, at der skal være plads til alle typer af ansatte. Også folk, som har bevæget sig på kanten af arbejdsmarkedet og som måske har brug for særlig støtte.
- Den elev, vi har for tiden, er et meget godt eksempel. For halvandet år siden var han en ung mand med mange problemer. Han havde ikke noget at lave, han var på vej ud i nogle problemer og boede på et bosted. Hans forældre var fortvivlede, for de vidste, hvor meget godt han indeholdt, fortæller Henriette Fjord Klement.
Heldigvis kom han i kontakt med LF Vagt, hvor han og Henriette Fjord Klement fik en god snak.
Læs også: Medlemsportræt: Rummelighed er vores vej til succes
Han havde aldrig opnået noget før
- Jeg kunne mærke på ham, at han inderst inde var en rigtig god knægt, så vi besluttede os for at give ham en chance. Han havde godt nok ikke gennemsnit fra skolen til at komme ind på vagtuddannelsen, men det løste vi ved at ansætte ham, før han skulle i skoleforløb. Så kunne han komme ind alligevel, fortæller hun.
Den unge mands selvtillid og selvværd var i bund, og det krævede en del ekstra støtte i den første tid, hvor Henriette Fjord Klement ofte talte i telefon med den unge mand. Men det lønnede sig.
- I dag er han en rigtig god elev, som er helt ovre alle de problemer, han havde i starten. Og så er han jo pavestolt. Han havde aldrig prøvet at opnå noget før, men det gør han nu, og jeg glæder mig sådan til at se, når han bliver færdig med sin uddannelse her til maj, fortæller Henriette Fjord Klement.
Eleven, Mike Johansen på 21 år, er også glad for, at han fik chancen.
- Jeg havde jo ikke de bedste karakterer og den slags med fra folkeskolen, og jeg havde heller ikke kørekort. Men der var de meget fleksible og hjalp mig ind på uddannelsen og sørgede for, at jeg fik vagter tæt på, indtil jeg fik kørekort. De var også rigtig gode til at sige, at jeg bare skulle ringe og bede om hjælp, hvis der var noget, jeg var i tvivl om, fortæller han.
Derfor vil han også rigtig gerne fortsætte hos LFVagt, hvis der er en ledig stilling, når han er færdiguddannet.
Alle kan skabe plads, hvis de vil
Mike Johansen er langt fra det eneste eksempel på rummelighed hos LFVagt. Virksomheden har f.eks. intet problem med at ansætte ordblinde medarbejdere, fortæller CEO’en. De er faktisk som regel ekstra trænede i både at huske og observere, fordi de har lært at kompensere for læsevanskelighederne – og det er fine egenskaber for en vagt, påpeger Henriette Fjord Klement.
Vi kan se, at servicesektoren i høj grad har åbnet døren for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Det er en meget værdifuld præstation for både den enkelte og for samfundet. Jakob Scharff, Branchedirektør
For nyligt har LFVagt også fået en aftale i stand med et socialt værksted for udviklingshæmmede, som hjælper med at samle førstehjælpstandere til en ny afdeling i virksomheden.
- På den måde får vi løst en opgave samtidigt med, at vi med til at give reelt arbejde til værkstedet – og det bliver de jo helt vildt glade for, fordi det er meget mere meningsfuld at lave noget, som der er brug for, fortæller Henriette Fjord Klement.
Hendes eget engagement i at skabe en rummelig arbejdsplads stammer bl.a. fra, at hun selv har en udviklingshæmmet datter. Men alle kan gøre det samme, mener Henriette Fjord Klement.
Læs også: Gode eksempler viser samarbejdets værdi
Servicesektoren er springbræt for grupper på kanten
Faktisk er servicesektoren generelt rigtig god til at give plads til medarbejdere, som af den ene eller anden grund har været uden job i en periode. Det viser beregninger, som Dansk Industri (DI) har lavet på baggrund af tal fra Beskæftigelsesministeriet.
I januar 2018 var der godt 223.000 ansatte i servicesektoren – og af dem var mere end hver femte ansat i støttet beskæftigelse eller havde modtaget offentlig forsørgelse inden for det seneste år. For det samlede private arbejdsmarked gælder det kun hver syvende medarbejder.
- Vi kan se, at servicesektoren i høj grad har åbnet døren for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Det er en meget værdifuld præstation for både den enkelte og for samfundet. Og graver man dybere i tallene viser det sig endda, at mange af de nyansatte har været uden job i længere perioder. Så det er en udvikling, som vi skal glæde os over og bakke op om, siger Jakob Scharff, som er branchedirektør i DI Service.
