Jeff Risom, Chief Innovation Officer, Gehl Architects

DI Business Nyheder

Arkitektfirma i USA: Trump øger interessen for Danmark

Amerikansk økonomi er godt kørende, men lønpres og frygten for en økonomisk nedtur lurer, fortæller succesrigt, dansk arkitektfirma i USA.

Der er fuld tryk på amerikansk økonomi, der efter de seneste prognoser styrer mod en vækst på knap tre procent i 2018.

Opgangstiderne mærkes også i arkitektbranchen, der på den ene side nyder godt af stor efterspørgsel og på den anden side må slås med et markant opadgående lønpres.

Det fortæller Jeff Risom, der er Chief Innovation Officer i hos danske Gehl Architects – der har specialiseret sig i byudvikling i alle dele af verden. Virksomheden har 50 ansatte i Danmark og 27 ansatte på Gehls to kontorer i New York og San Francisco.

Vi har gode arbejdsforhold, tager hensyn til familien og er ”purpose drive” med fokus på at gøre verden til et bedre sted. Jeff Risom, Chief Innovation Officer, Gehl Architects

– Det er blevet vanvittig dyrt i de dele af USA, hvor vi opererer. Der er enormt meget pres på lønnen, som bliver trukket op af nogle særdeles høje lønninger og profitmargener i techindustrien, som vi slet ikke kan konkurrere med, siger Jeff Risom og tilføjer:

– Vi bliver nødt til at konkurrere på noget andet end kun lønnen. Vi har gode arbejdsforhold, tager hensyn til familien og er ”purpose drive” med fokus på at gøre verden til et bedre sted.

Heldigvis for Gehl er det fortsat også en særdeles salgbar vare i USA, hvor ”det danske brand” med Jeff Risoms ord er ”superstærkt”.

– Den lidt hysteriske nationale politik har haft en god effekt. Der er lokalt kommet endnu mere fokus på bæredygtighed, good governance og livskvalitet. Den skandinaviske model har fået endnu mere energi og opbakning. Vi håber, at det fortsætter, siger Jeff Risom.

Læs også: Midtvejsvalget kan stoppe Trumps handelskrig

Louis Funder

Generel Manager, US

  • Direkte +45 3377 3784
  • Mobil (+1) 202 813 2276
  • E-mail lfk@di.dk
Relateret