Direkte handel mellem kunde og leverandør uden brug af mellemled lyder stadig mere fristende i virksomheder. Blockchain giver den teknologiske mulighed, som flere ser nærmere på – men få har noget konkret på bordet.

- Vi håber, at flere virksomheder kan komme bag om hypen og se, hvad blockchain-teknologien kan bruges til i den virkelige verden. Så kan virksomhederne vurdere, om det er noget for dem, siger Christian Hannibal, digitaliseringspolitisk chef i DI.

Industriens Hus dannede fredag 16. november rammen om ”Nordic Blockchain Conference”, hvor en stribe talere beskrev muligheder og gjorde status over denne teknologi på forskellige områder.

Blandt dem var den tidligere medejer af Saxo Bank, Lars Seier Christensen, der udvikler næste generation blockchain som medstifter af schweiziske Concordium Foundation. Og han konstaterede, at selv om blockchain reelt er født i finansbranchen, er bankerne ikke blandt frontløberne, når det kommer til at videreudvikle potentialet.

- Bankerne bruger i dag teknologien til at effektivisere og andre ting. Men der er ikke noget incitatement til at drive innovation og samarbejder med andre parter, vurderede han. 

Læs også: Fintech-revolution former erhvervslivet

Penge og spilleregler

Finanssektoren er styret af to faktorer: at overholde regler og reguleringer samt at tjene penge. Fokus på compliance gør det vanskeligere at være innovativ, fordi det ansporer branchen til at holde udvikling inden for bankens vægge af frygt for at komme i klemme hos myndighederne.

- Bankerne har en præference for at opbygge deres egne afdelinger. De bruger milliarder af dollar på egne it-systemer og compliance-afdelinger og får ikke fordelene af at udveksle erfaringer og synergigevinster, mente Lars Seier Christensen.

Han slog dog fast, at myndighedernes krav om gennemsigtighed ikke skal ses som en fjende. Og at der er tid nok til at få gang i udviklingen af blockchain.

- Vi er stadig på et meget tidligt stadium. Der er ingen grund til panik, og det er nødvendigt at tænke struktureret omkring fremtiden og vise, at man kan møde kravene fra et moderne samfund, sagde finansmanden.

Læs også: Vi har brug for en ansvarlig digital kultur

Blot to procent er i gang

Også blandt Dansk Industris medlemmer er blockchain stadig en ny og uprøvet teknologi. Blot 2 procent af Dansk Industris virksomheder bruger blockchain og 3 procent planlægger det. 60 pct. af medlemmerne kender ifølge DI ikke til potentialet endnu. Christian Hannibal ser frem til at der bliver flere konkrete eksempler og pilotprojekter, som virksomhederne kan hente inspiration hos.

- Mange af vores medlemmer er godt rustet digitalt. De følger med udviklingen og står stærkt i forhold til den internationale handel. Men vi skal ikke bare hvile på laurbærerne, vi må blive klogere på, hvad blockchain kan udnyttes til, og hvordan fremtiden ser ud, siger han.

Læs også: Intelligente skraldespande vil give mindre møg med affaldet

Blockchain bredes ud

Internationalt går udviklingen stærkt med USA og Kina i førertrøjen. Kryptovalutaen bitcoin var det første eksempel på blockchain, fordi det gav adgang til at købe og sælge valuta sikkert uden om banker, centralbanker eller andre mellemmænd. Teknologien har siden bredt sig til mange områder, lige fra eksempelvis nødhjælp og shipping til salg af overskudsvarme og strøm mellem privatpersoner og virksomheder.

Direkte oversat betyder blockchain ”en kæde af blokke”. Hver blok har et digitalt fingeraftryk, der anses som umuligt at hacke og er derfor sikkert. Parterne, der ønsker at handle via blockchain, kan derfor udveksle fingeraftrykket og handle indbyrdes på betryggende vis. Mellemmænd og tredjeparter bliver i princippet overflødige. 

Læs også: Hvad skal vi med kryptovaluta og blockchain?