DI Business Nyheder

Midtvejsvalget kan stoppe Trumps handelskrig

Den amerikanske præsident Donald Trump har kastet USA og verden ud i en ødelæggende handelskrig. Det forestående midtvejsvalg i USA kan være starten på afslutningen af handelskrigen, mener ekspert.

Når de amerikanske vælgere tirsdag den 6. november skal bestemme, hvem der skal repræsentere dem i Kongressens to kamre, Senatet og Repræsentanternes hus, bliver det også en lakmustest på opbakningen til præsident Donald Trumps handelskrig.

Får republikanerne et kanonvalg, vil det blive udlagt som en sejr for Trumps hårde linje. Mens en demokratisk fremgang omvendt vil blive set som et vælgermæssigt opråb om, at Trump er på galt spor. Men uanset hvordan valget spænder af, venter et opgør med den handelskrig, der om noget har præget de to første år med Donald Trump. Det mener lektor Jens Ladefoged Mortensen fra Københavns Universitet, der har speciale i handelspolitik.

 – Efter midtvejsvalget vil der komme et opgør med Donald Trumps handelspolitiske linje. Der er store dele af USA – også i republikanske kredse – der er stærkt bekymrede over den linje, som han har lagt, siger Jens Ladefoged Mortensen og tilføjer:

– Præsidenten har brugt sine beføjelser fuldt ud. Og efter valget vil Kongressen tage magten tilbage. Den vil sende et klart signal til Trump om, at han ikke kan fortsætte den linje, som han har lagt.

Læs også: Arkitektfirma i USA: Trump øger interessen for Danmark

Kongressen har magten

Ifølge Jens Ladefoged Mortensen er det helt centralt at huske på, at det i forfatningen står klart og tydeligt, at det er kongressen, der bestemmer, når det kommer til skat og handel med andre lande.

Der er store dele af amerikansk erhvervsliv og den republikanske base, der er imod Trumps politik. Jens Ladegofed Mortensen, lektor, Københavns Universitet

Når det alligevel har været muligt for Donald Trump at indføre straftold mod produkter fra en lang række lande, så skyldes det, at der for en begrænset periode – og med henvisning til nationens sikkerhed – også er mulighed for, at præsidenten kan tage delvis magt over handelspolitikken. Det halve år er for længst gået, hvorfor vi nu befinder os i ukendt farvand, mener Jens Lade­foged Mortensen.

– Efter valget tror jeg, at vi vil vende tilbage til en mere normal tilstand, hvor kongressen styrer handelspolitikken. Det vil sandsynligvis også betyde, at handelskrigen vil blive afblæst. Der er nemlig store dele af amerikansk erhvervsliv og den republikanske base, der er imod Trumps politik, siger han.

Inden valget er der dog ikke meget, der tyder på, at der vil blive gjort indsigelser mod Trumps handelspolitik.

– Det vil være politisk selvmord at gå direkte imod Det Hvide Hus, siger Jens Ladefoged Mortensen.

Håb forude for eksporten?

Chefen for Dansk Industris (DI) kontor i USA, Louis Funder, håber, at forskeren får ret i sine antagelser om forløbet efter det amerikanske midtvejsvalg.

– Det giver næsten sig selv, at det er i danske virksomheders interesse, hvis handelskrigen afblæses, siger han.

Der er danske virksomheder, der producerer i Kina til det amerikanske marked, som er påvirket af den eskalerende handelskonflikt. Og der er danske virksomheder, der oplever pludselig bøvl og forhøjede priser, når de skal importere underkomponenter fra deres datterselskaber rundt omkring i verden.

– Skal man svinge sig lidt op, handler det i sidste ende om stabiliteten i det regelbaserede internationale handelssystem – et system, der gennem årtier har gavnet danske virksomheder, siger Louis Funder.

Forældede politiske lærerbøger

Men når det kommer til handelspolitikken og opgøret med Kina, må man ikke glemme, at Trump også har en bred tilslutning i store dele af landet. Det gælder ikke mindst i den midtvestlige del af USA, som har oplevet lukning af virksomheder, et kæmpe tab af industriarbejdspladser og en lav eller ingen velstandsudvikling i en lang periode. De berørte samfund derude har ikke oplevet, at der blev lyttet til dem. Før nu, fortæller Louis Funder.

– Det er både demokrater og republikanere opmærksomme på, og derfor vil vi også se et USA – selv efter midtvejsvalget – som i et eller andet omfang bliver ved med at stille krav til det international handelssystem, siger han og tilføjer:

– I sidste ende bliver Trump målt på resultaterne. Kan han styrke USA’s økonomi? Kan han skabe nye arbejdspladser? Kan han indgå nye og bedre handelsaftaler? Indtil videre er det gået godt – blandt andet hjulpet på vej af det globale økonomiske opsving og effekterne af sidste års skattereform. Forbrugertilliden er høj og det samme er erhvervstilliden. Og han har taget stik hjem – ikke mindst ved genforhandlingen af NAFTA med Canada og Mexico.

Spørgsmålet er ifølge DI’s chef i USA, hvordan vælgerne vil reagere, hvis den økonomiske vækst aftager, og effekterne af modtolden fra handelspartnere indtræder. Hvis demokraterne tager Repræsentanternes Hus til midtvejsvalget, som meget tyder på, så vil det utvivlsomt betyde større hjemlige udfordringer for Trump.

– Men er der én ting de sidste år i amerikansk politik har lært os, så er det, at de politiske lærebøger hurtigt kan blive forældede, siger Louis Funder.

Trumps handels-krig

20. januar 2017:

Donald Trump tiltræder som USA’s præsident som nr. 45 i rækken.

23. januar 2017:

Trump trækker USA ud af forhandlingerne om Trans-Pacific Partnership (TTP), der inkluderede 12 lande i Stillehavsregionen.

22. januar 2018:

USA indfører beskyttelsestold på solceller og vaskemaskiner på op til 50 procent. Tolden omfatter alle lande.

22. juni 2018:

EU indfører modtold på amerikanske varer for 3,2 mia. dollars. Omfatter blandt andet stålprodukter, føde- og drikkevarer og almindelige forbrugsgoder.

6. juli 2018:

USA indfører straftold på varer fra Kina for 34 mia. dollar. Kina svarer igen med modtold.

23. august 2018:

USA indfører straftold på varer fra Kina for 16 mia. dollar målrettet industriprodukter. Kina svarer igen med modtold.

24. september 2018:

USA indfører straftold på 10 procent på varer fra Kina for 200 mia. dollars målrettet forbrugsgoder.

Status i dag:

Samlet har Trump-administrationen indført straftold på import for 303 mia. dollar, svarende til 13 pct. af USA’s vareimport. Kina, Canada, EU, Mexico og Tyrkiet har indført modtold på amerikanske varer for 134 mia. dollar.

BRUG DI

DI i USA tilbyder lokal repræsentation, partnersøgning, markedsføring og rådgivning om trends og etablering i USA. Det sker fra DI’s kontor i Washington, D.C. – USA’s politiske centrum. DI’s kontor i New York er også bindeled til det offentlig-­private partnerskab Danish Cleantech Hub. Partnerskabet er en indgang for cleantech-relaterede aktiviteter mellem Danmark og New York.

Kontakt chef for DI i USA, Louis Funder på lfk@di.dk eller telefon (+1) 202 813 2276

Louis Funder

Generel Manager, US

  • Direkte +45 3377 3784
  • Mobil (+1) 202 813 2276
  • E-mail lfk@di.dk
Relateret