Nøgletal: Hver dag kommer 140 personer i arbejde
Beskæftigelsen fortsætter med at stige. I september kom 3100 flere mennesker i arbejde. I 2018 er beskæftigelsen steget med 38.000 personer – 140 om dagen.
I september kom 3.100 flere mennesker i arbejde. Næsten alle blev ansat i private virksomheder, mens 100 flere blev ansat i den offentlige sektor. Samlet er der nu 2.760.100 beskæftigede i Danmark ifølge nye tal fra Danmarks Statistik.
- Fremgangen på arbejdsmarkedet gør det svært for virksomhederne at finde medarbejdere. Steen Nielsen, Vicedirektør
- I 2018 er over 140 personer kommet i arbejde hver eneste dag. Det svarer til, at der bliver etableret en mellemstor virksomhed om dagen, siger underdirektør i DI, Steen Nielsen.
- Beskæftigelsen er i år steget med over 38.000 personer. Det er en helt utrolig flot fremgang, der har været i de private virksomheder, og fremgangen har nu varet i mere end 5 år, siger underdirektør i DI, Steen Nielsen.
- Fremgangen på arbejdsmarkedet gør det svært for virksomhederne at finde medarbejdere. Inden for en lang række fag er efterspørgslen langt større end antallet af ledige, siger underdirektør i DI, Steen Nielsen.