27.11.18 DIB Nyheder

Nøgletal: Sløj udvikling i produktiviteten

Dagens tal fra Danmarks Statistik: væksten i produktiviteten imponerer ikke.

Danmarks Statistik har i dag offentliggjort data for udviklingen i arbejdsproduktiviteten i den ikke-offentlige del af økonomien. Den viser en vækst i produktiviteten i private byerhverv[1] på 1,0 pct. det seneste år og 1,4 pct. om året i de seneste 5 år. Ses der på en tiårig periode var den årlige vækst på 1,3 pct. Tallene er påvirket af en stor engangsbetaling i 2017. Uden denne engangsbetaling steg produktiviteten med 0,7 pct. i 2017 og med 1,2 pct. om året i perioden fra 2012 til 2017.

- Væksten i arbejdsproduktiviteten har mildt sagt ikke været imponerende de senere år. Vi burde være i stand til at hæve produktiviteten med mere end godt én procent om året, siger cheføkonom i Dansk Industri, Morten Granzau.

Automatisering og digitalisering burde kunne løfte produktiviteten i de fleste erhverv. Morten Granzau Nielsen, Vicedirektør

- Automatisering og digitalisering burde kunne løfte produktiviteten i de fleste erhverv. Men på en række områder ser vi nærmest ingen fremgang i produktiviteten, siger Morten Granzau.

- Det er særligt i en række serviceerhverv, som ikke er udsat for international konkurrence, at det kniber med at øge produktivteten. I de seneste år har væksten i produktiviteten dog også været ret svag i industrien, siger Morten Granzau.

[1] Private byerhverv er private erhverv fratrukket råstofudvinding, landbrug mv., boliger og udlejning af erhvervsejendomme.

Morten Granzau Nielsen

Morten Granzau Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 4676
  • Mobil +45 2245 4620
  • E-mail mogr@di.dk

Relateret indhold