29.11.18 DIB Nyheder

Nøgletal: Vinterkulden har bidt sig fast i industrien

Det er sandsynligt, at den internationale uro med bl.a. Brexit og handelskrig får virksomhederne til at være forbeholdne, hvad angår deres forventninger til fremtiden. Men væksten ser ud til at vende tilbage, mener DI’s cheføkonom.

Forventningerne blandt industrivirksomhederne ligger lavt for tredje måned i streg. Konjunkturindikatoren for industrien går fra minus 2 i oktober til minus 1 i november. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

- Vinterkulden har ramt både Danmark og de danske virksomheder, og vi kigger tilbage på et sløjt 2018 for dansk økonomi. For tredje måned i streg ser virksomhederne i industrien knap så lyst på fremtiden,siger cheføkonom Morten Granzau, Dansk Industri.

Vi tror dog på, at vi kommer tilbage på vækstsporet og forventer en vækst på 1,8 pct. i 2019 og i 2020. Morten Granzau Nielsen, Vicedirektør

- Pessimismen hænger sandsynligvis sammen med de mange usikkerheder, der er i verdensøkonomien i øjeblikket: Brexit, et afvist italiensk budget og handelskrig mellem Kina og USA. Når virksomhederne ikke er sikre på, hvordan verden ser ud i morgen, kan det få dem til at holde igen med investeringer og produktion, siger Morten Granzau.

- Industriens tillidsindikator blev desværre ikke den lysende økonomiske indikator i vintermørket, vi havde håbet på. Vi tror dog på, at vi kommer tilbage på vækstsporet og forventer en vækst på 1,8 pct. i 2019 og i 2020, så der kan komme i gang i maskinerne igen,siger Morten Granzau.

Morten Granzau Nielsen

Morten Granzau Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 4676
  • Mobil +45 2245 4620
  • E-mail mogr@di.dk

Relateret indhold