Vedtagelsen af Verdenserklæringen om Menneskerettigheder i FN den 10. december 1948 udgør en milepæl i arbejdet for at skabe en international beskyttelse af grundlæggende menneske- og frihedsrettigheder. Erklæringen har skabt store resultater for os alle, alligevel er de rettigheder, vi nyder godt af, under pres.

Det er ikke kun i autoritære stater, at ytringsfrihed og foreningsfrihed knægtes, og hvor retten til en retfærdig rettergang har lange udsigter. Vi har også flere eksempler i vores egen europæiske baghave, hvor vi i disse år er vidne til, hvordan årtiers kamp for menneskerettigheder og resultater deraf rulles tilbage.

Vi mener, at FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder stadig er det bedste bud på en retfærdig verden. Selvom staterne har det primære ansvar for at sikre respekten for menneskerettighederne, er det i høj grad en opgave, som alle kan bidrage til. Danske virksomheder og NGO’er er centrale aktører i denne sammenhæng både på den hjemlige og den globale scene.

Et forretningsvilkår at overholde og fremme menneskerettighederne

Vi ser i dag, at det globale civilsamfund, forretningspartnere, investorer og fremtidige medarbejder i stigende grad inddrager danske virksomheder, når spørgsmål om menneskerettigheder er på dagsordenen. Det bunder i en generel forventning om, at også virksomheder har et ansvar for, at menneskerettigheder bliver overholdt.

Derved er det blevet et grundlæggende forretningsvilkår for alle virksomheder at overholde og fremme universelle menneskerettigheder i deres forretningsaktiviteter.

Danske virksomheder kan gøre en forskel internationalt, hvis der konstateres konkrete krænkelser af menneskerettigheder i relation til deres forretning. I stedet for straks at forlade et samarbejde, hvor der er konstateret krænkelser og overlade problemerne til lokale myndigheder og regeringer, kan virksomheden vælge at blive og søge at rette op på forholdene. Danske virksomheder kan samarbejde med forretningspartnere om, hvordan blandt andet ligestilling, respekt for medarbejderes privat- og familieliv samt en nul-tolerancepolitik over for ethvert tilløb til korruption kan bidrage positivt til virksomhedens udvikling. Hvis alvorlige krænkelser fortsætter, bør danske virksomheder overveje at stoppe samarbejdet.

De fleste danske virksomheder vil heldigvis gerne tage et ansvar for, at menneskerettighederne overholdes. Det er en styrkeposition, som skal bevares og udvikles, fordi den danner udgangspunkt for at være fremtidens virksomhed. Men for fortsat at kunne fremme denne position, er det vigtigt at erkende, at menneskerettigheder er en forudsætning for et dansk erhvervsliv, der kan vinde på den lange bane i en globaliseret verden præget af stærk konkurrence.

Indlægget har været bragt i Politiken.