Alle har et ansvar for at få flere kvinder med ind i den øverste ledelse. Det er afgørende for at sikre diversitet, fortæller Christina Hvid, adm. direktør i Rejseplanen.

05.12.18 DIB Nyheder

Debat: Mand dig op!

Adm. direktør Christina Hvid, Rejseplanen A/S, er klar med anbefalinger til mandlige ledere, der vil have flere kvinder  ind i ledelsen.

For snart 10 år siden sad jeg til middag i min VL-gruppe. Jeg var den eneste kvinde og fik spørgsmålet:

”Nå, hvordan går det med jer kvinder i bestyrelser, Christina?”

Jeg blev lidt befippet over spørgsmålet og svarede: ”Det skal I da nok se rundt i jeres egne bestyrelser efter svaret på. Hvad gør I selv for at få kvinderne i spil i jeres direktioner og ledelsesteams?”

Alle erkendte, at der var lang vej igen, og at det er et fælles ansvar, der SKAL løftes. Kvinder er i dag de mest veluddannede. Alligevel er kvinder i undertal på direktionsgangene og i bestyrelseslokalerne, så vi har et uudnyttet potentiale.

Se på helheden – stop klonerne

Digitaliseringen vender meget på hovedet i vores virksomheder. Vi skal gentænke forretningsmodeller, produkter og ydelser, så vi er sikre på, at de er fine-tunet til fremtiden. Vi skal være innovative, agile og omstillingsparate. Det er nu, mens vi tænker i nye baner, at vi skal huske ikke bare at få mere af det samme, ikke at ansætte kloner af dem vi allerede har, men netop at få hele kompetencepladen i spil, også kvinderne. 

Så gør noget andet end du plejer – så bliver resultatet måske også et andet. Italesæt dine mål, både dem, du har for din egen karriere og for andelen af kvinder i din ledelse. Udvid dit udsyn. Se på dit ledelsesteam: du har sikkert styr på fagligheden, men har du reelt styr på diversitet og forskellighed i bredeste forstand? 

Læs også:  Bestyrelsesformænd har svært ved at finde kvinder

Stil dig selv spørgsmålet: Hvad gør jeg, for at der kommer flere kvinder i toppen? Christina Hvid, adm. direktør Rejseplanen A/S

Lang vej endnu

I VL-gruppen har vi arbejdet på sagen og er nu 25 procent kvinder. Vi har tilført udenlandske profiler og sikret et mix af CEO’s med både offentlig og privat erfaring. Diversitet skal nemlig ses på flere måder end blot køn. Så noget er der sket. Men stadig alt for lidt. Og det vil jeg påstå gælder generelt for dansk erhvervsliv.

I Danmark har vi flere førerpositioner. Men hvad angår kvinder i toppen af virksomhederne, er der endnu lang vej igen. Vi har alle et ansvar: det har begge køn, og det har topchefen, og de som er på vej op ad karrierestigen.

Så uanset hvem du er: Mand dig op! Gør noget. Stil dig selv spørgsmålet: Hvad gør jeg, for at der kommer flere kvinder i toppen? Og er det nok?

Læs også: Microsoft - Målet er 50 pct. kvinder i alle ledelseslag

Mette Fjord Sørensen

Mette Fjord Sørensen

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3797
  • Mobil +45 5213 2312
  • E-mail mfj@di.dk

Relateret indhold