DI: Polsk sejrshop på COP24 er en kæmpe lettelse
To ugers forhandlinger endte lørdag aften med et sejrshop og en aftale, der fastlægger et regelsæt for klimatiltag. Det er en lettelse, da det haster med en international indsats, siger branchedirektør i DI Energi.
To ugers klimadiskussioner sluttede lørdag aften med et sejrshop fra den polske forhandlingsleder, Michal Kurtyka, og en aftale, der sætter de tekniske rammer for at begrænse det globale CO2-udslip.
Aftalen på klimatopmødet COP24 i Polen kom med et døgns forsinkelse – blandt andet fordi Brasilien og Tyrkiet i de sidste dage fik luftet nogle tekniske utilfredsheder og truede med at springe fra.
- Det var vanskeligt at finde fælles fodslag på COP24, men med aftalen kan vi komme videre med at implementere Paris-aftalen. Det er en lettelse for alle os, som ønsker en stærk international klimaindsats, siger Troels Ranis, branchedirektør for DI Energi.
Læs mere fra klimatopmødet: Kul-landet Polen kan blive kæmpe marked for grøn dansk energi
Vi er på et kritisk tidspunkt i kampen mod alvorlige klimaforandringer. IPCC rapporten og de øvrige rapporter, der er kommet på det seneste, understreger, at det haster med en kraftfuld international indsats Troels Ranis, Vicedirektør
Finanserne i fokus
Med aftalen er 196 lande blevet enige om fælles regler for, hvordan udledning af drivhusgasser og effekten landenes klimapolitik måles. Det sætter dermed rammen for, hvordan de målsætninger, der blev aftalt ved COP21 i Paris i 2015, skal indfris.
Et stort tema under klimamødet var de 100 milliarder dollars – omtrent 660 milliarder kroner – som udviklingslande blevet lovet i klimastøtte ved Parisaftalen i 2015. DI’s branchedirektør glæder sig over, at debatten endte i en fælles forståelse for at synliggøre finansieringsbidragene.
- Der er dog kommet mere tydeligt fokus på at målrette midler til udviklingslande. Det er positivt, for der bliver brug for alle tilrådeværende midler. Alle de penge, det reelt er muligt at kanalisere og målrette klimatilpasning og CO2-reduktion i de fattigste lande, kan gøre en forskel, påpeger Troels Ranis.
Læs også: Døren åbnet til bæredygtigt byggeri i Indien
Alle er med trods Trump
Under klimatopmødet har der været en vis frygt for, at klimaskepsis ville fylde for meget i forhandlingerne. Især ansporet af den amerianske præsident Donald Trumps afskrivning af Parisaftalen samt hans brasilianske præsidentkollega Jair Bolsonaro – med tilnavnet ’Trump of the tropics’ – som har slået fast, at han ikke vil gøre noget ved klimaforandringer.
- Det havde været ubærligt, hvis der var skabt mistillid til Paris-aftalen nu. Vi er på et kritisk tidspunkt i kampen mod alvorlige klimaforandringer. IPCC (FN’s klimapanel, red.) rapporten og de øvrige rapporter, der er kommet på det seneste, understreger, at det haster med en kraftfuld international indsats, siger Troels Ranis.
Heldigvis for både kloden og for danske virksomheder, oplevede DI’s branchedirektør en spirende vilje fra de 196 lande til at tage ansvar for bremse klimaforandringerne. Alene i værtslandet Polen vokser et marked frem med mulighed for, at danske virksomheder kan byde ind på grønne energiløsninger.
- Værtslandet Polen viser nu interesse i løsninger, som gavner klimaet og miljøet. Polen har et stort kulforbrug, og man kan bogstaveligt talt mærke de skadelige virkninger på luftkvaliteten i byerne. Den nye 2040-strategi fra den polske regering vil gøre en forskel. Og den velvilje vil også komme dansk erhvervsliv til gode, siger Troels Ranis.
Læs også: Global guide til bæredygtig forretning
Udkommet af forhand-lingerne
- Aftale om de regler, der skal sikre at Paris-aftalens mål opfyldes. Reglerne i den såkaldte ”Paris Rulebook” er kort sagt den fælles regnestok for opfyldelse og indrapportering af landenes indsatser.
- Reglerne omfatter blandt andet, hvordan ilandenes finansieringsbidrag til Den Grønne Klimafond på 100 mia. USD årligt fra 2020 skal opgøres. Her er typisk store konflikter mellem ilande og ulande.
- Det lykkedes ikke, at blive enige om brugen af internationale markedsmekanismer, som er retten til at handle med CO2-udslip på tværs af landegrænser og virksomheder. Det er en del af Paris-aftalen og muliggør anvendelse af klimaprojekter på tværs af landegrænser. Især Brasiliens holdning til indregning af skovkreditter vakte modstand.
- Flertallet af landene ønskede, at FN’s nye rapport om konsekvenser af temperaturstigninger over 1,5 grader blev budt velkommen. Men USA, Rusland og Saudi-Arabien forhindrede en helhjertet opbakning, hvor bl.a. EU og den danske regering pressede på for at vise ambitionerne.
