13.12.18 DI Business Nyheder

Nøgletal: Lavere tysk vækst koster dansk eksport dyrt

Væksten i tysk økonomi er nedjusteret fra 1,7 procent til 1,1 procent til næste år. Det vil kunne mærkes direkte i de danske eksportvirksomheder, siger chefanalytiker Allan Sørensen fra DI

Det velansete økonomisk institut, IFO, har i dag nedjusteret vækstudsigterne for tysk økonomi. Væksten i 2019 ventes at blive på 1,1 procent. Det er en nedjustering siden efteråret, hvor man ventede en vækst på 1,7 pct.

Tyskland er ikke bare vores største eksportmarked, de er også den store motor i europæisk økonomi. Allan Sørensen, Chefanalytiker

Den lavere vækst i Tyskland fører til en lavere vækst i dansk BNP på 0,3 procentpoint. Det vil altså koste 4,9 mia. kr. i lavere eksportvækst og føre til, at jobvæksten i Danmark bliver 3.400 lavere end ellers.

- Tyskland er Danmarks absolut største samhandelspartner, og når væksten på så vigtigt et marked bliver lavere, har det direkte konsekvenser for dansk eksport, siger Allan Sørensen.

- Tyskland er ikke bare vores største eksportmarked, de er også den store motor i europæisk økonomi. Derfor vil lavere vækst i Tyskland føre til lavere vækst i hele Europa og ramme vores eksport til flere markeder, siger chefanalytikeren.

- Dagens nedjustering af de tyske vækstudsigter er kedeligt nyt for dansk eksport. Nedjusteringen kan koste eksportordrer for 4,9 mia. kr. og betyde, at jobvæksten bliver 3.400 personer mindre, siger Allan Sørensen.

 

Allan Sørensen

Chefanalytiker

  • Direkte +45 3377 3912
  • Mobil +45 2990 6323
  • E-mail als@di.dk
Relateret