07.12.18 DIB Nyheder

Nøgletal: Øget produktion i usikre tider

Ifølge Danmarks Statistik er manglen på arbejdskraft i industrien i øjeblikket på det højeste niveau siden 2007.

Industriens produktion steg med 1,0 pct. i oktober og er over de seneste tre måneder gået frem med 1,3 pct. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

- Industrien skruede op for produktionen i oktober, og det er en rigtig god nyhed for dansk økonomi. I en tid med global uro og usikkerhed om væksten på vores eksportmarkeder, så er det glædeligt, at industrien fortsætter de positive takter, siger cheføkonom Morten Granzau, Dansk Industri (DI).

Industrien skruede op for produktionen i oktober, og det er en rigtig god nyhed for dansk økonomi. Morten Granzau Nielsen, Vicedirektør

Det globale opsving er gået lidt ned i tempo i løbet af 2018. Der er dog stadig fremgang på vores eksportmarkeder, og det kan virksomhederne forhåbentlig udnytte til at sikre sig endnu flere ordrer i bøgerne.

En øget produktion kræver dog, at virksomhederne har de medarbejdere, der skal til for at producere, påpeger Morten Granzau.

- Industrivirksomhederne forventer øget produktion i de kommende måneder, men det er helt afgørende, at de kan finde de medarbejdere, de skal bruge, siger Morten Granzau.

Morten Granzau Nielsen

Morten Granzau Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 4676
  • Mobil +45 2245 4620
  • E-mail mogr@di.dk

Relateret indhold