Nøgletal: På tide at ECB stopper sit opkøbsprogram
Den Europæiske Centralbank (ECB) har besluttet at stoppe sit opkøb af obligationer. Det sker selvom inflationen i EU fortsat er lav.
Siden 2014 har Den Europæiske Centralbank (ECB) opkøbt obligationer for 19.000.000.000.000 kroner for at undgå vedvarende lav inflation. Opkøbene stopper ved udgangen af 2018, meddeler ECB.
- Pengepolitikken er fortsat lempelig. Selv om tiden med støtteopkøb er slut, fastholder ECB den ledende rente på -0,4 pct. Allan Sørensen, Cheføkonom
- ”Whatever it takes” var ordene fra Mario Draghi tilbage i 2012, og det har han stået ved. Men nu vurderer ECB-chefen altså, at der ikke er brug for flere opkøb. Eurolandene har i øjeblikket en pæn økonomisk vækst, og ledigheden er lav. Derfor er det på tide at udfase opkøbene, selvom inflationen er lav, vurderer Allan Sørensen.
- Pengepolitikken er fortsat lempelig. Selv om tiden med støtteopkøb er slut, fastholder ECB den ledende rente på -0,4 pct., siger Allan Sørensen.
Inflationen i euroområdet har over det seneste år ligget på 2,0 procent (opgjort ved forbrugerpriserne). Ses bort fra energi er inflationen aktuelt på 1,2 procent.
- Der er stadig udsigt til fremgang i europæisk økonomi. 5½ års opsving i eurolandene har sendt ledigheden ned på laveste niveau siden finanskrisen, og ledigheden ventes at falde yderligere i de kommende år, siger Allan Sørensen.
- De seneste måneders faldende oliepriser vil holde inflationen nede, men det øgede pres på arbejdsmarkedet ventes at føre til højere kerneinflation, siger chefanalytiker Allan Sørensen, Dansk Industri.