Professor: Barsel knækker kvinders karriere
Danmark har et ”velfærdsstats glasloft” i form af lang barsel til kvinder. Professor Nina Smith anbefaler politikerne at se på en øremærkning af barsel til mænd. Det kan give flere kvinder på chefgangen.
Barsel. Man kan næsten høre det mentale suk, når professor i økonomi Nina Smith, Aarhus Universitet, siger ordet.
Ifølge hende er barsel den tungestvejende enkeltgrund til, at chefposterne er fordelt cirka 1:10 i mændenes favør i de private virksomheder.
– Statistikken viser, at hver gang barselsorloven er blevet udvidet siden 1984, har kvinder taget den, siger hun.
Læs også: Fransk pionér åbner vejen for danske kvinder
Jo rigere samfund – jo mere kønsstereotypt
Ny forskning, offentliggjort i forskningsmagasinet Science Magazine i oktober i år, har ifølge Nina Smith påvist, at jo rigere et samfund bliver, jo mere cementerede bliver de traditionelle kønsrolle.
– Den rolle, kvinder forventes at påtage sig i forbindelse med for eksempel moderskabet, vokser, i takt med at samfundet får stadig bedre råd. Når vi ikke længere skal slås for at få mad på bordet, vinder de traditionelle kønsroller frem som idealer, siger økonomiprofessoren.
Læs også: Nina Smith: Topledelsen skal insistere på flere kvinder
Hun peger på, at kvinder – selvfølgelig – gerne vil lede. Men at de er oppe i mod, at hjemmefronten skal dækkes af. Og at det ikke er fremmende, at åbningstiden i institutionerne er skrumpet og den stats-anbefalede ammetid vokset i takt med, at barselsorloven er blevet udvidet.
- Velfærdsstaten kommer utilsigtet til at fremme og finansiere husmoderrollen. Og det er et problem, hvis ønsket er at få flere kvinder i toplederstillinger, for det er meget svært at blive topleder på nedsat tid eller i en deltidsstilling, siger hun.
Læs også: Kvinders vej til lederposter
Øremærket barsel til mænd
Løsning? Mænd mere på barsel.
Ifølge Nina Smith er mændene i dag næsten tvunget til at lade være med at tage barsel.
- Økonomisk er det mest fordelagtigt for familien, at lade kvinden tage barslen. Når manden samtidig føler, han bliver straffet karrieremæssigt for at ville barsel, og kvinden gerne vil have den, sker der ikke noget, siger hun.
Det politiske dilemma er, at det bliver svært at tage barsel fra kvinderne. Tager økonomiprofessoren sine nationaløkonomiske briller på, kan hun ikke anbefale at udvide barslen, når arbejdsstyrken allerede er under pres. Hun opfordrer i stedet politikerne til at se på øremærkning af en del af barslen til mænd.
- Hvis en del af barslen bliver øremærket til mænd, holder det op med at være et privat valg, hvis mændene tager den. Og samtidig har vi ny forskning fra blandt andet Tyskland som viser, at øremærket barsel til mænd medfører en mere positiv holdning til, at mænd tager barsel og tager en større andel af husarbejdet, siger Nina Smith.
Fakta
DI: Del og husk orlov
Børn er dejlige. Men børn kan påvirke karrieremulighederne, når man er væk fra arbejdspladsen i ni eller flere måneder.
Hvis det hovedsagligt er medarbejderen, der samtidig er den, der tager hovedparten af det tids-ufleksible husarbejde med at hente børn, tage dagene med snotnæser og eventuelt også går ned i tid, vil fraværet ”forfølge” medarbejderen i forhold til karrieremuligheder.
I dag er det muligt, at forældreorloven deles mellem forældrene. DI opfordrer til, at forældrene deler orloven mere ligeligt, så den ikke spænder ben for kvindernes karriere.
DI opfordrer også til, at virksomhederne minder den ikke-barslende forælder om muligheden for at tage forældreorlov.
DI og vores modparter har siden 2007 aftalt i eksempelvis Industriens Overenskomst, at dele af forældreorloven reserveres til hver forælder.
Fakta
Nina Smith
- Professor på Institut for Økonomi, Aarhus Universitet siden 2009
- 63 år
- Medlem af bestyrelsen i Carlsberg Foundation and Carlsberg A/S
- Formand for bestyrelserne i bl.a.Foreningen Nykredit og Nykredit Fonden
- Formand for bestyrelsen i Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE)
- Gift, 4 børn og 7 børnebørn
