Hvis kommunerne udnytter den nye aftale fuldt ud, vil provenuet fra dækningsafgiften kunne stige med 25 pct. eller fra 2,3 milliarder kr. i 2019 til 2,9 milliarder kr. i 2020.

Foto: Christian Als
DI Business Nyheder

Skattesmæk på vej til virksomhederne

Mange virksomheder kan se frem mod en kraftig stigning i betalingen af dækningsafgift fra 2019 til 2020 som følge af ”Aftale om tryghed for boligejerne” fra foråret 2017. Det er et bizart signal at sende, mener DI.

Den store boligskatteaftale fra foråret 2017 ”Aftale om tryghed for boligejerne” indeholder ikke megen tryghed for virksomhederne. Aftalen giver nemlig kommunerne mulighed for at indkræve 25 pct. mere i dækningsafgift fra 2019 til 2020, samtidig med at virksomhederne præsenteres for helt nye ejendomsvurderinger. Det viser en ny analyse fra Dansk Industri (DI). 

- For mange virksomheder vil aftalen give en betydelig stigning, mens enkelte kan komme til at opleve en fordobling eller måske ligefrem tredobling af betalingen af dækningsafgift fra 2019 til 2020. Skatten kan med andre ord fordobles fra det ene år til det andet. Og der er ingen overgangsordning. Det er et bizart signal at sende – især til vores mange SMV’er, som alle er enige om skal investere mere, siger direktør Kent Damsgaard, DI.

Læs også: SMV-tip: Sådan får du grønt lys til investeringer

De senere år er der gjort en lang række politiske tiltag for at sikre virksomhederne bedre muligheder for at skabe vækst og arbejdspladser, og derfor undrer det dybt, at et flertal i folketinget vedtager sådan noget her til stor skade for dansk erhvervsliv Kent Damsgaard, Direktør

Ingen dækningsafgift i de fleste kommuner

De danske kommuner må selv vælge, om de vil opkræve dækningsafgift fra virksomhederne. De kommuner, der opkræver afgiften, kan selv fastlægge satsen ind til 10 promille af ejendomsværdien. I alt opkræver 39 kommuner fortsat dækningsafgift.

- Mange kommuner ved godt, at det her er en rigtig dårlig skat, som hæmmer udviklingen lokalt. Derfor har i alt 29 kommuner sænket dækningsafgiften siden 2014, mens alene én kommune har forøget afgiften. Vi mener dog, at man helt bør fjerne kommunernes ret til at udskrive dækningsafgift samt deres andel af selskabsskatten og så i stedet overføre en kontant bonus fra staten til kommunerne for hver privat arbejdsplads, der er i kommunen. Det vil give både virksomhederne og kommunerne øget stabilitet og samtidig sikre en meget mere jævn fordeling af skatteprovenuet på tværs af landets kommuner, siger Kent Damsgaard.

Læs også DI analyse: En reform af kommunernes belønning for gode erhvervsforhold

Usikre ejendomsvurderinger

Han påpeger, at de nye ejendomsvurderinger, der vil ligge til grund for dækningsafgiften, er behæftet med betydelig usikkerhed.

- Selv med korrekte vurderinger kan det nye system give en stigning i dækningsafgift på 50 pct. fra det ene år til det andet. Det skyldes introduktionen af en ny   ”vurderingsnorm”, som betyder, at vurderingen gerne må afvige med 20 procent fra en reel handelsværdi, og det kan derfor afføde høje stigninger for enkelte, siger Kent Damsgaard.

Hvis kommunerne udnytter den nye aftale fuldt ud, vil provenuet fra dækningsafgiften kunne stige med 25 pct. eller fra 2,3 milliarder kr. i 2019 til 2,9 milliarder kr. i 2020.

- At hæve det samlede provenu   betydeligt fra det ene år til det andet er i sig selv virkelig skadeligt. Men at man samtidig gør det på et meget usikkert grundlag på helt nye ejendomsvurderinger, hvor nogle kan få en stigning på over 100 pct. er jo virkelig kritisk. De senere år er der gjort en lang række politiske tiltag for at sikre virksomhederne bedre muligheder for at skabe vækst og arbejdspladser, og derfor undrer det dybt, at et flertal i folketinget vedtager sådan noget her til stor skade for dansk erhvervsliv, siger Kent Damsgaard. 

Læs også: Ny digital infrastruktur vil spare virksomheder 400 mio kr. årligt

Kent Damsgaard

Direktør

  • Direkte +45 3377 3090
  • Mobil +45 2585 3216
  • E-mail ked@di.dk
Relateret