Branchedirektør Leif Nielsen er steget ombord i helikopteren. Han er fløjet højt op, og kigger udover branchefællesskabet DI Fødevarer med 260 medlemmer.

– Jeg ser dygtige fødevarevirksomheder, der sælger højkvalitetsprodukter til Danmark og resten af verden. Jeg ser også virksomheder, der kan løse en del af verdens sundhedsudfordringer, bidrage til bæredygtighed og mindre træk på ressourcerne. Det er bare ikke det, resten af verden ser. Og det skal vi lave om på, siger han.

Leif Nielsens mission er, at resten af verden blandt andet skal se bæredygtighedssiden af fødevaresektoren mere tydeligt. For den er der allerede.

Læs også: Arla: Danske gastronomiske stjerneskud rammer også trætoppene

De vil gøre en forskel

Som for eksempel når mejerikoncernen Arla udvikler et valleprodukt, der kan være med til at mindske hungersnød i Etiopien.

Og ingrediensvirksomheden Chr. Hansen skaber en yoghurt, der kan holde længere og på den måde reducere madspildet i EU med 360.000 tons om året.

– Fødevaresektoren kan bidrage med løsninger til 11 ud af FN’s 17 verdensmål. Det skal vi fortælle – særligt til de unge. De vil gerne gøre en forskel med deres job og karriere, og det kan de netop i fødevarevirksomhederne, siger branchedirektøren.

Læs også: Se mit skrivebord: Odense Marcipan

Vi har en udfordring – har du en løsning?

En af måderne, DI Fødevarer allerede er i gang med at vise fødevarevirksomhederne frem for de unge, er via de såkaldte challenges på de videregående uddannelser:

Her dyster hold af studerende på for eksempel Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i konkurrencen Open Innovation X (Oi-X) om at finde den bedste og mest bæredygtige løsning på udfordringer, fødevarevirksomhederne har.

– Virksomhederne kommer i dialog med de studerende og får vist, at de er lige så cool og meningsskabende som life science- og pharma-­virksomhederne, siger Leif Nielsen.

Han medgiver, at det også handler om, at fødevaresektoren – lige som alle andre i produktionsdanmark – er i hård konkurrence om at tiltrække de gode hænder i form af fremtidens medarbejdere.

– Det virker bedre at spørge de unge, om de vil være med til at udrydde sult i stedet for, om de vil passe en maskine, siger han.

Nænsom med hvidkålen

Branchedirektøren har landet helikopteren.

Han er i gang med at finde ind til kernen af det, der er vokset fra et udvidet hjemmekøkken til en sektor med højteknologiske arbejdspladser for cirka 52.000 medarbejdere. 

I fremtiden skal fødevarevirksomhedernes historie også handle om forårsrullefabrikken, der behandler sin hvidkål så forsigtigt, at ingen forbruger kan gøre det mere nænsomt, sikkert og med samme friskhed.

– Vi har måske været lidt for gode til at fortælle om, hvilke problemer vi har. I stedet for at fortælle om de problemer, vi kan være med til at løse, siger Leif Nielsen.

Læs også: Mange forældre har et billede af insutrien som et sted med røg, møg og ondt i ryggen

Mennesker bag stål og robotter

Personligt synes ­branchedirektøren næsten ikke, at der er noget mere agtværdigt end at være med til at brødføde verdens befolkning.

Han beundrer de i alt måske kun 100 medarbejdere – blandt andet procesoperatører, bageriuddannede og industriteknikere – på landets brødfabrikker, der hver dag bager alt det brød, en million danskere sætter tænderne i.

– Mange glemmer, at der altid er rigtige mennesker bag industri­robotterne i fødevarevirksomhederne. Vi har meget stål i branchen. Vi er industrialiseret, mekaniseret, automatiseret og kører hårdt på med stordrift og fødevaresikkerhed. Men i virkeligheden er det folkene bag og deres entusiasme, der får det hele til at køre, siger Leif Nielsen.