Hos advokatfirmaet Plesner på Amerika Plads i København har de løbende op mod 50 sager om kopivarer.

I spidsen for slagene står varemærke- og patentadvokat Sture Rygaard, der er partner i Plesners IP-afdeling. Og han er frustreret, på vegne af dansk erhvervsliv – hvor alt fra både store virksomheder og små iværksættere bliver udsat for kopiering.

– Selvom en dansk virksomhed vinder en civil sag om ulovlig kopiering af deres produkt, krænkelse af deres varemærke eller ophavsret, skal de selv betale en del af omkostningerne. Virksomheden får aldrig de fulde omkostninger dækket, siger han.

Juraprofessor Thomas Riis fra Københavns Universitet er enig i, at det er omkostningstungt for virksomhederne at forsvare sig mod kopister.

– Det er dyrt. Virksomhederne skal af med penge, selvom de vinder, siger han.
Både juraprofessoren og patent- og varemærkeadvokaten opfordrer dog virksomhederne til at forsvare sig mod kopister og forfølge sagerne juridisk.

– Virksomhederne er reelt fanget mellem to stole. Hvis de ikke håndhæver deres varemærker, risikerer de, at de udvandes, og at der kommer endnu flere krænkere til, fordi virksomhederne fremstår som svage. Og hvis virksomhederne gør, koster det dem dyrt, for bevisbyrden er tung, og erstatningerne er forholdsmæssigt små, siger Sture Rygaard.

Læs også: Danske virksomheders produkter kopieres globalt

De krænkede virksomheder skal løfte bevisbyrden

Advokaten fra Plesner forklarer, at i sager om kopier i Danmark er bevisbyrden et problem for virksomhederne.

– Det er den krænkede virksomhed, der skal bevise, at den har haft et tab ved at få sit produkt kopieret. Til trods for, at det er kopisten, der har begået en kriminel handling, siger han.

Sprout, der producerer spirende blyanter til hele verden, er ramt af kopiering i blandt andet USA. Stifter og bestyrelsesformand Michael Stausholm har også svært ved at se logikken herhjemme.

– Problemet i Danmark er, at der er omvendt bevisbyrde. Den krænkede virksomhed skal ikke bare bevise, at den er blevet kopieret, men også at den har lidt et tab og størrelsen på det tab – hvilket jo er umuligt. I modsætning til for eksempel USA, hvor det er kopisterne, der skal fremlægge tal for, hvor meget de har tjent på at kopiere, siger han.

Juraprofessor Thomas Riis nikker til, at bevisbyrden kan være tung for virksomhederne.

– Domstolene accepterer sjældent et 1:1-tab. De er ikke sikre på, om en forbruger ville have købt den originale taske, stol eller vase, hvis han/hun skulle have betalt den meget højere fulde pris, siger han.

Læs også: Ny specialenhed tager kampen op mod kopivarer

Går den, så går den

I alt syv partnere og et team på over 20 jurister arbejder fuld tid med IP-krænkelser hos Plesner.

Det dækker over alt fra legetøj og brønddæksler til designerlamper og -møbler samt medicin og brugskunst. Klienterne tæller alt fra Danmarks førende virksomheder, store multinationale selskaber, mellemstore danske virksomheder, opstartsvirksomheder til enkeltpersoner.

Set fra Sture Rygaards advokatstol betyder den nuværende retspraksis, at kopister i Danmark i de værste tilfælde kan tjene på deres ulovlighed – selvom de bliver opdaget, efterforsket, stillet for en dommer og dømt.

Han forklarer, at kopister kan nøjes med at betale den licensafgift, de alligevel skulle have betalt, hvis de havde haft en varemærkelicensaftale med indehaveren af varemærket.

– I de situationer er det næsten risikofrit at kopiere i Danmark, siger advokaten.

Modsat forholder det sig i for eksempel Norge, England og Tyskland, hvor varemærke- og patentadvokatens klienter også fører sager.

Han fortæller, at i de tre lande fokuserer domstolene mere på kopisten, og gør det muligt at opgøre erstatningen med en ganske enkel regel:

Krænkeren skal oplyse, hvor mange kopier han eller hun har solgt, hvad profitten har været, og rettighedshaveren kan så vælge at bede om krænkerens profit. Derudover skal den dømte kopist betale sagsomkostninger.

– På den måde bliver lovovertrædelsen kopistens problem og ikke den krænkede virksomheds. Den samlede regning for lovovertrædelsen kan dermed blive markant højere – og dermed være mere afskrækkende, siger han.

Læs også: Danmark vinder VM-bronze i patentansøgninger

Mistede penge vil gøre mere ondt

Sture Rygaard har arbejdet med patent- og varemærkesager siden 1996. Forholdt regeringens nye initiativ med en seks måneder lang forsøgsordning med en IP-taskforce siger han:

– Det er svært at være imod, at indsatsen mod kopier skærpes. Men jeg tror, det vil have større afskrækkende effekt på de kriminelle bagmænd, hvis de rent faktisk mistede flere penge ved, at erstatningerne blev sat op. Lige nu er det ofte for billigt, og det kan være næsten gratis at kopiere i Danmark.

DI Business har spurgt justitsminister Søren Pape Poulsen (K) om han kunne overveje at skærpe erstatningsniveauet for IP-kriminalitet i Danmark.

I et skriftligt svar gør ministeren opmærksom på, at erstatning for krænkelser af IP-rettigheder hører under særlove, som Kulturministeriet og Erhvervsministeriet er ansvarlig for.

– Erstatningens størrelse fastsættes af domstolene på baggrund af en konkret vurdering af forholdene under den enkelte sag, herunder hvilket tab den pågældende rettighedshaver måtte have lidt, skriver Søren Pape Poulsen.

DI Business har i forbindelse med artiklen talt med en stribe danske virksomheder, der har afsluttede eller igangværende retssager om kopiprodukter herhjemme eller i Europa. Ingen af dem har lyst til at stå frem. Virksomhederne ønsker enten ikke at påvirke de igangværende sager eller er kede af at få deres produkter associeret med kopiering.