Danmark vinder VM-bronze i patentansøgninger
Virksomheder som bl.a. Novozymes, Novo Nordisk og Vestas sørgede sidste år for, at Danmark er verdens nummer tre målt på patentansøgninger per indbygger, viser nye tal fra Den Europæiske Patentmyndighed. Godt nyt at innovationsaktiviteten er i top, mener DI.
Vi ligger nummer tre.
Målt på patentansøgninger i forhold til indbyggere kommer Danmark ind på en flot tredjeplads på verdensranglisten anno 2017:
Med 377 patentansøgninger per million indbygger er vi nummer tre efter Schweiz, der indtager førstepladsen, og Holland, der ligger nummer to. Danmark overhaler dermed Sverige, der nu ligger på en fjerde plads.
Tallene stammer fra Den Europæiske Patentmyndighed (EPO), og er sød musik i ørerne hos chefkonsulent Lars holm Nielsen, DI.
- Danske virksomheder er aktuelt er helt i front med deres innovationsaktivitet. Også når man ser på udstedte patenter, er vi i forreste geled, og det er godt nyt for erhvervslivet, siger han.
Læs også: Entreprenørskabet blomstrer på danske universiteter
Tre store danske ansøgere
Danske virksomheder sendte sidste år 2.114 ansøgninger afsted til EPO. Det er 13 procent flere end sammenlignet med 2016 – og fem gange så meget som gennemsnittet i EU på 2,6 procent.
Den Europæiske Patentmyndighed oplyser, at Novozymes, Novo Nordisk og Vestas er de tre mest aktive danske selskaber med flest ansøgninger.
Ud af Danmarks i alt 377 patentansøgninger var Novozymes den mest aktive ansøger med 193 ansøgninger efterfulgt af Novo Nordisk (144) og Vestas (82).
Hovedparten – 65 procent - af de danske ansøgninger kom fra Region Hovedstaden.
Læs også: B&O og Aalborg Universitet forsker godt sammen
Går godt i EU
I alt modtog EPO 2017 omkring 166.000 ansøgninger fra de europæiske lande.
Sammenligner med 2016 er det en stigning på 3,9 procent, og de europæiske lande sætter dermed ny rekord.
- Den stigende efterspørgsel på europæiske patenter bekræfter Europas position som markedsleder indenfor teknologi. De europæiske selskaber sendte et rekordhøjt antal ansøgninger afsted – et bevis på deres styrke inden for innovation og tro på egne produkter og services, siger Præsident i Den Europæiske Patentmyndighed Benoît Battistelli i en pressemeddelse.
Fakta
EPO - Den Europæiske Patentmyndighed
En af de største offentlige institutioner i Europa
Flere end 7.000 medarbejdere
Hovedkvarter i München og kontorer i Berlin, Bruxelles, Haag og i Wien
Grundlagt med et mål om at styrke patentsamarbejde i Europa.
Opfindere er i stand til at opnå omfattende patentbeskyttelse i de 38 medlemsstater
Verdensledende autoritet i patent information og patentsøgning.