Nye tal fra Dansk Industri (DI) viser, at de færreste er arbejdsløse i lang tid ad gangen.

16.03.18 DIB Nyheder

16.500 ledige får job hver måned

Hver anden ledig finder arbejde inden for et halvt år, viser nye beregninger fra DI.

I august 2017 havde blot 18.300 ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere gået uden arbejde i mere end ét år. Hver måned finder næsten 15 procent af de ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere nemlig et job. Det fremgår af en ny analyse fra Dansk Industri (DI).

Den viser, at det gennemsnitlige antal af ledige, der kommer i beskæftigelse per måned, har ligget forholdsvist stabilt på 16.500 siden 2009.

- Der er rigtig gode jobmuligheder lige nu. Langt de fleste ledige er meget aktive på arbejdsmarkedet og kommer hurtigt videre til det næste job, siger underdirektør i DI, Steen Nielsen.

Samtidig kommer hver anden ledig i job inden for seks måneder.

- Der er altså ikke en pulje på 111.000 ledige, der står helt uden for arbejdsmarkedet uden mulighed for at komme i gang på en virksomhed, som man ellers kunne få et indtryk af i samfundsdebatten, siger Steen Nielsen.

Læs også: Nøgletal: Mange nye job til ledige

Skrevet af:
Oliver Fruergaard

Steen Nielsen

Steen Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3318
  • Mobil +45 2949 4557
  • E-mail snn@di.dk

Relateret indhold