DI Business Nyheder

Nøgletal: Danske virksomheder er aktive på vækstmarkederne

Danske virksomheder har vokseværk i deres udenlandske datterselskaber.

Friske tal fra Danmarks Statistik viser, at der kommer stadig flere ansatte i danske virksomheder rundt omkring i verden. I 2016 var der 1,4 mio. ansatte i udlandet, og de asiatiske markeder skriver sig for en stor andel.

Den udenlandske aktivitet skaber typisk overskud, der føres hjem til Danmark og det er jo glædeligt Kent Damsgaard, Direktør

- Tallene bekræfter, at de danske virksomheder udnytter de internationale muligheder og deltager aktivt i globaliseringen. Den udenlandske aktivitet skaber typisk overskud, der føres hjem til Danmark og det er jo glædeligt, siger Kent Damsgaard, direktør i Dansk Industri.

- Det er særligt vigtigt for danske virksomheder at have datterselskaber på de fjernere vækstmarkeder, som kan være vanskelige at nå ud til med dansk eksport af varer, som er dyre at transportere, siger Kent Damsgaard.

- Det er afgørende at være globalt aktiv for at drage størst mulig fordel af fremgangen på de fjerne markeder. Indtjeningen fra disse områder har nemlig central betydning for, at danske virksomheder kan få råd til udvikle deres forretning– også herhjemme rundt omkring lokalt i Danmark, siger Kent Damsgaard.

Kent Damsgaard

Direktør

  • Direkte +45 3377 3090
  • Mobil +45 2585 3216
  • E-mail ked@di.dk
Relateret