Søndag 4. marts går italienerne til stemmeurnerne. Grønt lys til reformvenlig kurs kan løfte danske eksportmuligheder.

Skyfish
DI Business Nyheder

Send mere mad, medicin og maskiner til Italien

På søndag er der valg i Italien, som er Danmarks tiende største eksportmarked. Men vi afsætter langt fra så meget, som vi kunne, viser en ny analyse fra DI.

Mad, medicin og maskiner til industrien.

Danske virksomheder eksporterer i 2017 for 27 mia. kroner til Italien, som er vores tiende største eksportmarked. Men den italienske økonomi er kun langsomt ved at komme sig over krisen, som ramte landet hårdt for ti år siden. Og på søndag d. 4. marts venter et valg, som kan få stor betydning for landets politiske og økonomiske udvikling – og for de danske eksportmuligheder fremover.

- Valgresultatet er meget svært at forudsige, men det som har størst betydning for eksportmulighederne er, hvor reformvenlig den nye regering er. Italien er bl.a. tynget af en stor gæld og et meget ufleksibelt arbejdsmarked, og det skal der gøres noget ved, hvis landets økonomi for alvor skal blive bedre, fortæller Allan Sørensen, der er chefanalytiker i Dansk Industri.

Læs også: Ny DI analyse om Italiens økonomi

Der burde være potentiale for at øge eksporten. Ikke mindst, hvis søndagens valgresultat baner vej for en positiv økonomiske udvikling i landet Allan Sørensen, Chefanalytiker

Virksomheder kan sælge mere

Trods den pressede økonomi og de til tider kaotiske politiske forhold er Italien stadig et stort og attraktivt marked, som det er værd at satse på. Ikke mindst det velhavende Norditalien, hvor købekraften ligger over EU-gennemsnittet.

Men det har andre EU-lande i de seneste år været betydeligt bedre til at udnytte end Danmark, påpeger Allan Sørensen, som er medforfatter til en ny analyse af den europæiske eksport til Italien og landet politiske og økonomiske forhold.

- Vi kan se, at mens den samlede europæiske eksport til Italien i dag ligger markant over niveauet fra før finanskrisen, så ligger den danske eksport stadig syv pct. lavere end for ti år siden. Det kan bl.a. skyldes, at Danmark i høj grad producerer kvalitetsprodukter i den lidt dyrere ende, som kan være sværere at afsætte i en svag økonomi. Men der burde være potentiale for at øge eksporten. Ikke mindst, hvis søndagens valgresultat baner vej for en positiv økonomiske udvikling i landet, siger Allan Sørensen.

Italien oplevede i 2017 en forholdsvis pæn vækst i BNP på 1,5 pct. – mod bare 0,9 pct. året før. Og det beskedne opsving smitter af på befolkningen, hvor både forbrugerne og erhvervslivet nu har de højeste forventninger i ti år.

Læs også: Nøgletal: Europæisk opsving øger mangel på arbejdskraft

Allan Sørensen

Chefanalytiker

  • Direkte +45 3377 3912
  • Mobil +45 2990 6323
  • E-mail als@di.dk
Relateret