I Danmark ved vi noget om at producere ost, mælk og yoghurt. Vi har landmænd, store mejerier og stolte forskningstraditioner. Ikke desto mindre må applikations- og udviklingsdirektør Anne Skriver fra fødevarevirksomheden Chr. Hansen A/S i stigende grad kigge udenlands i jagten på kompetencer til sin udviklings- og applikations afdeling.

– For 10 år siden fandt vi næsten altid en, der kunne dansk. Sådan er det ikke længere. Det kniber lidt mere med at finde alle de kompetencer, vi har brug for herhjemme. Derfor hiver vi mange til fra udlandet, siger hun.

Udviklingen betyder også, at Chr. Hansen i stigende grad har investeret i udviklingsaktiviteter i Frankrig, hvor der også findes stor viden om, hvordan man fremstiller mejeriprodukter.

– Egentlig er jeg jo lidt ligeglad med, hvor vores medarbejdere kommer fra. Det allervigtigste er, at vi får de allerbedste kompetencer, siger Anne Skriver.

Læs også: Business Europe advarer mod protektionisme

Svært at finde medarbejdere

Chr. Hansen er langt fra ene om at kigge udenlands efter kompetencer.

En rundspørge foretaget af Dansk Industri (DI) blandt 300 forskningsaktive, danske virksomheder viser, at en af de vigtigste barrierer for investeringer i forskning og udvikling i Danmark er, at virksomhederne har svært ved at finde medarbejdere med de rette kompetencer.

I analysen svarer otte ud af ti virksomheder, at adgang til kvalificerede medarbejdere i høj eller nogen grad har betydning for, hvorfor virksomhederne investerer i forskning og udvikling i Danmark.

Samtidig angiver to ud af tre virksomheder, at de i høj eller nogen grad har svært ved at finde medarbejdere. Det gør manglen på kompetente medarbejdere til en af de to vigtigste barrierer for flere investeringer i Danmark.

I analysen efterspørger virksomhederne samtidig en højere prioritering af den offentlige forskning inden for teknisk videnskab og naturvidenskab.

Læs analysen: Danmark tilbage på Vidensporet

Altid behov for udlændinge

Medicinalvirksomhed H. Lundbeck A/S er en anden af Danmarks forskningstunge virksomheder. På årsbasis investerer Lundbeck mellem 15 og 20 procent af deres omsætning i forskning og udvikling, for Lundbeck er ”opdagelse og udvikling nemlig helt essentielt for virksomhedens succes”, fortæller forskningsdirektør Kim Andersen.

Lundbeck har et stærkt forskningsmiljø i Danmark, og der er ingen planer om at skrue ned for det i nær fremtid, men der kigges naturligt også efter talenter i udlandet.

– Vi er yderst tilfredse med de medarbejdere, som vi kan ansætte fra Danmark. Men uanset hvor gode kræfter vi kan hente i Danmark, vil der altid være behov for udlændinge, siger han.

Behovet for udenlandsk arbejdskraft handler ikke kun om, at kompetencerne til tider skal findes i udlandet, det handler også om, at forskellige kulturer og tilgange til forskning beriger hinanden, mener Kim Andersen.

Han ser derfor også gerne, at danske forskere runder udlandet. Det udfordrer dem, og giver dem et nyt perspektiv på forskning, som kommer Lundbeck til gavn.

Læs også: Nyt videnscenter styrker dansk vandteknologi

Samarbejder med de bedste

Også strategisk samarbejde med universiteter og biotekmiljøer er afgørende.

– Vi konkurrerer på en global bane. Derfor skal vi også have forskning og udvikling, der kan konkurrere med de bedste. Det kræver, at vi tager derhen, hvor de stærkeste miljøer findes. Vi har samarbejder med nogle af de bedste universiteter i verden, fortæller Kim Andersen.

Hans store drøm er derfor også, at forskningsmiljøet i Danmark blev endnu stærkere.

– Det bedste for en virksomhed som Lundbeck ville være, hvis du kunne få flere virksomheder til at investere i Danmark. Vi har selvfølgelig Novo Nordisk, Leo Pharma og os selv. Men det er gamle virksomheder. Det ville være godt med nogle nye virksomheder – det er vigtigt at være et sted, hvor der er kog i forskningsmiljøet, siger Kim Andersen fra Lundbeck.

Læs også: Bliv underleverandør til et rumteleskop – der er 3 mia. kr at hente

Sats på en vinderhest

Et af de forskningsmiljøer, der historisk har været kog i, er vindenergi, fortæller Christina Aabo, der er forskning- og udviklingschef for Ørsted A/S’s windpower division.

– Tilbage i 1970erne var vi politisk, forskningsmæssigt og i industrien nogle af dem, der rykkede først. Det nyder vi stadig gavn af. Vi har nogle meget stærke forskningsmiljøer i Danmark, som vi i Ørsted har et meget godt samarbejde med, siger Christina Aabo.

Hun ser gerne, at Danmark vedbliver at være blandt de førende. Men konkurrencen fra Nordtyskland, Kina og USA er markant øget i de senere år. Alle tre steder investeres der store summer i forskning og testfaciliteter.

– Jeg vil ikke ud fra et socialt eller nationalpolitisk paradigme sige, at vi kun skal operere i Danmark. Jeg vil bare gerne arbejde sammen med de bedste. Men det vil være superærgerligt, hvis vores stærke position inden for vindenergi glider os af hænde, siger Christina Aabo og tilføjer:

– Jeg synes, at jeg ville være et skarn, hvis jeg ikke sagde det højt. 

Ifølge Christina Aabo er løsningen, at de danske politikere satser helhjertet på de industrier, hvor der er flest beskæftigede.

– Hvis jeg var politiker ville jeg hellere satse på, at en vinderhest blev i front, end at en krampe sidst i feltet pludselig forvandlede sig til en vinder, siger hun.

Læs også: Cirkulært lysfirma i millionvækst: Det er kun starten på eventyret