– Jeg tillægger det helt afgørende betydning, at vi får styrket samarbejdet med virksomhederne. Der er et kæmpestort potentiale. Vi er ikke kommet særligt langt, men vi arbejder på at udvikle virksomhedssamarbejder, som går længere end det, vi har set indtil videre, siger generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Christian Friis Bach.
Tilbage i november satte han sig for første gang til rette i generalsekretærkontoret hos Dansk Flygtningehjælp.

Siden har han sørget for, at den del af organisationen, som samarbejder med erhvervslivet, er rykket helt op til generalsekretariatet. Tæt på ham. Så længe han står i spidsen, er det en dagsorden, Dansk Flygtningehjælp skal arbejde hårdt på at føre ud i livet.

Hans vision er, at partnerskaberne skal have karakter af noget andet, end de har i dag. En kontooverførsel fra en virksomhed til en humanitær organisation for at gennemføre et specifikt projekt er ikke nok. Erhvervslivet skal i højere grad tænke på organisationerne som en partner, der kan være med til at udvikle en helt ny forretningsmodel, lyder det fra generalsekretæren.

– Virksomhederne kan lære en hel masse om, hvordan man tilgår nødhjælpsarbejde, så man kan tjene penge på det. Det kommer ikke ved de simple partnerskaber. Det kræver, at vi går ind i nogle meget mere konkrete konsortiemodeller, siger han.

Læs også: Kloden rundt med DI

Samarbejde med IBM

Christian Friis Bach fremhæver et eksempel. It-virksomheden IBM og Dansk Flygtningehjælp har netop indgået et samarbejde om udviklingen af en datamodel, der skal kortlægge flygtninges færden. Den data skal bruges til at fremskrive flygtningestrømme for at kunne sikre den bedst mulige behandling af folk på flugt.

– IBM har computerkraften, og vi har kapaciteten til at gennemføre 18.000 interviews med folk, der bevæger sig på forskellige migrations­ruter mod Europa – derfor kan vi både forstå, hvad folk flygter fra, og hvilke udfordringer de møder undervejs, siger Christian Friis Bach.

Læs også: Ny direktør vil vikle Danmark ind i data

Risici i samarbejdet

Christian Friis Bach anerkender, at der er risici forbundet med at investere i flygtningelejre. Simpelthen fordi det handler om mennesker, der befinder sig i en ustabil situation.

– En af grundene til, at der er så få virksomheder, der investerer i flygtningelejre, er jo, at der er store risici forbundet med det, siger han og fortsætter:

– Virksomhederne skal tage chancer sammen med os. Men på en mere forpligtende måde hvor vi deler risikoen men også skaber værdi i fællesskab. Derfor skal vi udvikle nye konsortiemodeller og finansieringsmodeller, siger Christian Friis Bach.

Overordnet set er danske virksomheder dog gode til at engagere sig socialt. Især hvis vi regner vores beskedne størrelse med, lyder det fra generalsekretæren.

– Socialt engagement er jo gode gamle dyder i det danske erhvervsliv. Før i tiden støttede virksomhederne den lokale sportsklub. Nu er samspillet mellem virksomheder og samfund blevet skaleret op på globalt plan, siger han og peger på, at især FN’s Verdensmål har gjort det konkret for erhvervslivet at engagere sig.

Læs også: Mad med mening skal lokke unge til fødevarevirksomhederne

Får flygtninge i arbejde

Generalsekretæren har dog også brug for de danske virksomheder, som udelukkende opererer lokalt. Set fra hans stol er det fornuftigt at samarbejde om integration, fordi begge parter kan vinde noget.

– Virksomhederne har brug for arbejdskraft. Og det giver rigtig god mening at få flygtninge ud på arbejdsmarkedet i stedet for passiv forsørgelse – især for dem, der rigtig gerne vil knokle. Derfor vil vi som organisation også gerne styrke samarbejdet med virksomhederne, siger Christian Friis Bach.

36 procent af alle flygtninge og familiesammenførte er i arbejde efter tre års ophold i Danmark, viser tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. Over 1.200 personer er en del af integrationsgrunduddannelsen (IGU), som sikrer en praktikplads i en virksomhed med tilhørende danskundervisning.

Generalsekretæren er glad for IGU’en. Den er med til at sikre succeshistorierne, som ellers ikke fylder meget i debatten.

Nogle flygtninge taler ikke så godt dansk. Hvorfor skal en virksomheds­ejer alligevel ansætte en flygtning?

– For at hjælpe mennesker som har været meget igennem. Jeg har selv set, hvad folk er flygtet fra. Hvis virksomhederne har lyst til at hjælpe, så er det rigtig godt givet ud, siger Christian Friis Bach og uddyber:

– Der er så mange flygtninge, som står tidligt op og skaber stor værdi for deres virksomheder. Det er til gavn for Danmark – og for virksomhederne, men også for verden, for vi skal jo huske på, de er også flygtet af en grund. Jeg synes godt, vi kan tale det op. 

Læs også: Nøgletal: Flere indvandrere er kommet i job, men der er behov for bedre integration