Danske grundskolelærere har ikke nok kendskab til erhvervsuddannelser til at kunne informere eleverne godt nok om dem. Og danske virksomheder skal frem i skoene for at vise hverdagen og de praktiske muligheder frem for eleverne.

Det mener Jakob Bonde Nielsen, formand for Danske Skoleelever.

- De fleste lærere er universitetsuddannede og har ikke hverken praktisk eller teoretisk erfaring om, hvad det vil sige at være ansat i en virksomhed, eller hvilke muligheder de erhvervsrettede uddannelser kan give. Det er ikke en kritik af lærerne. Det er bare en konstatering af forholdene, siger Jakob Bonde Nielsen.

Det er en af grundene til, at han mener, der skal findes nye måder at få introduceret grundskoleelever til erhvervsuddannelserne.

- Det er altid de voksnes ansvar at give børn og unge den bedst mulige vejledning. Men vi kan også selv blive bedre til at opsøge mulighederne. Selv om man tror, man er sikker på, man vil gå i gymnasiet, kan man altid blive klogere af at se nærmere på andre uddannelsesmuligheder. Derfor opfordrer vi gerne grundskoleeleverne til at benytte sig af de muligheder, de får tilbudt, siger Jakob Bonde Nielsen.  

Læs også: DI: Folkeskoler skal være springbræt til lærlingesucces

Mere praktik i folkeskolen

Helt konkret har foreningen fremlagt ni forslag til tiltag, der kan hjælpe med at få flere unges øjne op for erhvervsuddannelsernes velsignelser. De inkluderer blandt andet en forlænget praktikperiode i både 8. og 9. klasse. Og mulighed for at lave en praktisk projektopgave i 9. klasse.

- Det sidste går simpelthen ud på, at man bruger nogle af de dage, man ellers skulle bruge på at skrive, på en erhvervsuddannelse, hvor man bruger sine hænder. Vi vil også gerne have forlænget faget håndværk og design, og helt overordnet kan man sige, at vi ønsker, at de praktiske færdigheder og kendskabet til brugen af dem i virksomhederne kommer til at fylde mere, siger formanden.

Læs også: Lærlinge og elever – sådan kommer I i gang

Opsang til virksomhederne

Til det sidste leverer han også en opsang til danske virksomheder. For selvom mange virksomheder gør noget for at vise sig selv frem for de unge, er der også mange, der kunne gøre mere, mener han.

- Det er måske lidt hårdt sat op at sige, at de skal brande og sælge sig selv. Men der er ingen tvivl om, at åbne døre hos virksomhederne kan være med til at hjælpe flere unge med at træffe et mere oplyst valg, når de forlader grundskolen, siger Jakob Bonde Nielsen.

Læs også: Firmaer skal ud og fange de unge

Folkeskolelærere hjælper gerne til

At der er udfordringer forbundet med Jakob Bonde Nielsens vurdering af lærernes kendskab til erhvervsuddannelser og erhvervsliv generelt, bliver understøttet af forskning på området. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udgav i 2015 rapporten ”Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse”. Ifølge den angiver blot 12 procent af lærerne, at de har stort kendskab til erhvervsuddannelserne.

I Danmarks lærerforening mener formand for undervisningsudvalget Jeanette Sjøberg dog ikke, at lærerne kan klandres for at have begrænset kendskab til erhvervsuddannelserne.

- Der er næppe nogen i Danmark, der har et fuldt overblik over alle 106 erhvervsuddannelser, der findes i Danmark. Derfor er det måske lidt meget forlangt, at folkeskolelærerne skal have det. Det er mit indtryk, at uddannelsesvejlederne er godt klædt på til at fortælle om dem, siger Jeanette Sjøberg.

Hun er dog enig i, at der ligger en udfordring i at få vist og få fortalt eleverne om erhvervsuddannelserne og i højere grad udvikle samarbejder mellem erhvervsskolerne og virksomheder i det daglige arbejde.

- Vi mangler, at skolerne får reelle muligheder for at prioritere arbejdet. Mange kommuner gør en stor indsats for at give lærerne kontakter og materiale til eksempelvis virksomhedssamarbejder. Men hvis ikke der er tid og penge til, at lærerne kan få det arbejdet ind i hverdagen, er det spildte kræfter, siger Jeanette Sjøberg. 

Læs også: Debat: Tag lærlinge for din egen – og vores alles – skyld