Nyt medieudspil giver flere midler til private aktører.

05.04.18 DIB Nyheder

DI: Medieudspil baner vejen for private virksomheder

Nyt medieudspil fra regeringen øger midlerne til public service leveret af private aktører. Det vil give mere kreativitet og gode programmer, mener DI.

220 mio. kr. Så stor skal Private Public service-puljen være, hvis det står til regeringen, der i dag har lanceret et samlet medieudspil. Det er 185 mio. kr. mere, end der er i puljen i dag, og det er et væsentligt fremskridt, mener DI.

- Det er en rigtig god ide at komme flere penge i public service-puljen – og samtidig give flere adgang til at søge midlerne, så de private aktører i endnu højere grad kan bidrage til public service i Danmark. Det vil efter vores mening føre til større kreativitet og gode programmer af høj kvalitet, siger direktør Lars Frelle-Petersen, DI

Han mener desuden, at DR i højere grad skal fokusere mere på kernen i public service.

- For eksempel nyhedsformidling, oplysning samt programmer til børn og unge. Selvfølgelig skal DR fortsat levere underholdning, men der er ikke meget public service i, at DR konkurrerer med de private kanaler om at sende de samme typer underholdningsprogrammer, siger Lars Frelle-Petersen.

Søren Cajus

Søren Cajus

Chef for Dansk Byggeindustri

  • Direkte +45 3377 3913
  • Mobil +45 2851 1969
  • E-mail scp@di.dk

Relateret indhold