Brobygning mellem de kommunale erhvervskontorer og det fælles erhvervshus bliver helt centralt i et kommende erhvervsfremmesystem, mener Dansk Erhvervsfremmes bestyrelsesformand Henrik Hansen og direktør Kent Damsgaard, DI.

DI Business Nyheder

Kommuner skal fremme den lokale vækst

Det er helt afgørende, at kommunerne også i fremtiden skal kunne tage møder med de enkelte virksomheder i lokalområdet, mener Dansk Erhvervsfremmes bestyrelsesformand Henrik Hansen og direktør Kent Damsgaard, DI.

Danske kommuners indsats er afgørende for at skabe vækst og arbejdspladser lokalt.

Kommunale erhvervsråd, erhvervscentre mv. sikrer en tæt dialog med erhvervslivet om jobcentre, infrastruktur og sagsbehandlingen i kommunerne – og leverer desuden nyttig afklarende sparring med den enkelte virksomhed. Det er en vigtig indsats i kommunerne – som vi arbejder for at fortsætte og styrke.

Den 6. april fremlagde Regeringens Forenklingsudvalg for Erhvervsfremme sine anbefalinger til fremtidens erhvervsfremmesystem, og siden har debatten om særligt kommunernes rolle fyldt godt i medierne. Og lad det stå helt klart: Kommunerne skal naturligvis også fremover spille en central rolle i at skabe et godt lokalt erhvervsklima.

 Det mener vi både i Dansk Erhvervsfremme og DI, der repræsenterer henholdsvis lokale erhvervsfremmeaktører og de virksomheder, som de er sat i verden for at fremme.

Læs også: Blog: Vigtigt med stærkt kommunalt erhvervsklima

Hvor skal de fremtidige Erhvervshuses ydelser starte og hvor slutter kommunernes, når det gælder erhvervsfremme? Dansk Erhvervsfremmes bestyrelsesformand Henrik Hansen og direktør Kent Damsgaard, DI

Hvor slutter kommunernes ydelser?


Kommunernes indsats er helt afgørende for et godt lokalt erhvervsklima. Det viser DI’s årlige måling af det lokale erhvervsklima, som 7600 virksomheder deltog i 2017. Og kommunerne har lyttet. For siden DI gennemførte den første måling i 2010 er det gået støt fremad med kommunernes indsats på området.

Erhvervsfremmesystemet har længe haft brug for en forenkling og en klarere arbejdsdeling, og det er netop det, Forenklingsudvalget er kommet med et bud på. Udvalget foreslår blandt andet at Væksthusene omdannes til Erhvervshuse, som fremover skal være kompetencecentre for henvendelser fra alle typer af virksomheder med behov for særligt specialiseret rådgivning. Her skal blandt andet sidde repræsentanter fra de nationale ordninger som f.eks. Vækstfonden, Eksportrådet og Innovationsfonden.

Men hvor skal de fremtidige Erhvervshuses ydelser starte og hvor slutter kommunernes, når det gælder erhvervsfremme?

Alt, der vedrører kommunernes myndighedsopgaver som behandling af byggesager, udvikling af infrastruktur, tilsyn mv. er slet ikke til diskussion. Her skal kommunerne naturligvis fortsætte den tætte dialog med virksomhederne, som de har i dag. Og samtidig er det vigtigt, at kommunerne har aktive erhvervsråd og erhvervschefer, der driver informationsmøder, erhvervstræf, og netværk, har samtaler med den enkelte virksomhed, hvor dens behov afklares, og hjælper virksomheder, der er kørt fast i sagsbehandlingen. Det er jo en helt afgørende del af arbejdet med at skabe et godt lokalt erhvervsklima.

Læs også: Blog: Ja tak til erhvervsfremme i kommunerne

Kommuner skal også tage møder


I den anden ende af spektret ligger den specialiserede rådgivning som Forenklingsudvalget foreslår placeret i Erhvervshusene, hvorfra konsulenter kan køre ud til virksomhederne. Der er tale om decideret rådgivning af virksomheder på specialiserede områder, der ikke er koblet op til det lokale område. Det kan f.eks. være sparring om eksport til Kina eller adgang til kapital.

Udfordringen består i at sætte hegnspælene ned lige der, hvor den specialiserede rådgivning starter og den behovsafklarende samtale med virksomheden slutter. Det er helt afgørende, at kommunerne også i fremtiden skal kunne tage møder med de enkelte virksomheder i lokalområdet om virksomhedens behov og derudfra agere som en slags stifinder. Ofte vil pilen pege mod private rådgivere – som advokater og revisorer med forskellige specialer. Det kunne f.eks. være om beskatningsforhold ved generationsskifte af virksomheden.

Læs også: Myter og misforståelser: Forstå erhvervsfremmereformen på to minutter

Overskuelig og klar erhvervsfremme for virksomheder


Men med nye stærke erhvervshuse med repræsentanter fra de statslige ordninger, vil pilen også ofte pege derhen. Denne brobygningsopgave mellem de kommunale erhvervskontorer og det fælles erhvervshus bliver helt centralt i et kommende erhvervsfremmesystem.

Så kommunerne skal kunne foretage afklarende samtaler med enkeltvirksomheder, hvor eventuelle behov for specialiserede ydelser kan findes. Det væsentlige for virksomhederne er, at de oplever et overskueligt erhvervsfremmesystem baseret på en klar arbejdsdeling, hvor der er mulighed for en tæt kontakt omkring de lokale udfordringer og nem adgang til højt kvalificeret rådgivning. Derfor er der brug for at få at få sat nogle mere tydelige hegnspæle end i dag – altså hegn mellem gode samarbejdende naboer.

Artiklen har også været bragt som debatindlæg i Sjællandske.

Kent Damsgaard

Direktør

  • Direkte +45 3377 3090
  • Mobil +45 2585 3216
  • E-mail ked@di.dk
Relateret