Tre nye ministre blev onsdag præsenteret af statsminister Lars Løkke Rasmussen.

DI Business Nyheder

DI hilser ministre velkommen: I får ansvaret for betydningsfulde områder for Danmark

Statsminister Lars Løkke Rasmussen præsenterede onsdag nye ministre. De får ansvaret for områder, der er blandt de mest betydningsfulde for danske virksomheder og Danmark, lyder det fra Dansk Industri.

Dansk Industri (DI) byder de tre nye ministre velkommen og minder samtidig de nye regeringsmedlemmer om betydningen af deres områder.

Særligt nyudnævnte forskning- og uddannelsesminister, Tommy Ahlers, og miljø- og fødevareminister, Jakob Elleman-Jensen (V), får ansvaret får vigtige områder for danske virksomheder og dermed Danmark, lyder det fra DI. 

Samtidig ser DI også frem til blandt andet nye prioriteringer på uddannelsesområdet og et nyt fødevareforlig. 

Læs også: Nøgletal: Højeste vækst siden 2006 øger manglen på medarbejdere

Minister skal sætte turbo og prioritere

- Danske virksomheders succes bygger i høj grad på viden, innovation og dygtige medarbejdere. Så vores nye forskning- og uddannelsesminister får ansvaret for nogle af de områder, som er allermest centrale for at holde Danmark i front. Det glæder vi os til samarbejdet om, siger viceadm. direktør Kim Graugaard, DI.

Kim Graugaard mener, at regeringen med Teknologipagten har lagt en klar kurs for uddannelsespolitikken, som skal gøre flere børn og unge interesserede i de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser.

Læs også: Ny Teknologipagt: Mange flere skal have tekniske kompetencer

- Den kurs er det helt afgørende, at den nye minister fortsætter – og sætter turbo på, siger han og opfordrer den nye minister til at lægge en "klar prioritering", som særligt styrker forskningen inden for teknik, naturvidenskab og digitalisering.

- Det er dén forskning, som i høj grad er efterspurgt af virksomhederne, så den kan omsætte den til produkter og løsninger, vi kan sælge til kunder over hele verden, siger Kim Graugaard.

Så vores nye forskning- og uddannelsesminister får ansvaret for nogle af de områder, som er allermest centrale for at holde Danmark i front. Kim Graugaard, Fungerende adm. direktør

Cirkulær økonomi og fødevareforlig 

På miljø- og fødevareområdet ser DI-direktør Tine Roed frem til et tæt samarbejde om de områder, der har stor betydning for danske virksomheder.

- På miljøområdet er især cirkulær økonomi en vigtig dagsorden – både for virksomhederne og vores miljø. Der er et stort potentiale for Danmark, hvis vi formår at udnytte vores ressourcer endnu mere effektivt og får bragt nye forretningsmodeller i spil, siger Tine Roed.

Hun peger på, at danske virksomheder har en støt stigende eksport af miljøteknologier inden for vand-, luft- og affaldsteknologi.

- Den udvikling er vi sikre på, at ministeren og regeringen vil stå sammen med virksomhederne om at fortsætte, siger Tine Roed.

Læs også: Sukkerproducent: Det er svært at få lærlinge til Falster

På fødevareområdet ser DI’s virksomheder især frem til at få sikret et nyt fødevareforlig, forklarer Tine Roed.

- Vi har meget at være stolte over, når det gælder den høje kvalitet og sikkerhed i danske fødevarer, og vi glæder os til sammen med den nye minister at få at styrket dansk fødevareeksport endnu mere, siger DI-direktøren.

- Vi mener også, der er brug for en styrket indsats for en sundere og mere sygdomsforebyggende livsstil, og her vil fødevarevirksomhederne meget gerne være med til at skabe større opmærksomhed om mad og sundhed i befolkningen, siger Tine Roed. 

Hun forventer også et øget fokus på ligestilling fra den nye minister for fiskeri, ligestilling og minister for nordisk samarbejde, Eva Kjer Hansen (V). 

- Det er helt afgørende for danske virksomheder, at vi kan rekruttere fra den størst mulige pulje af kvalificerede medarbejdere – det gælder i højeste grad også til ledelse og bestyrelser. DI også har fokus på at understøtte den positive udvikling, som er i gang for at få flere kvinder i ledelse og bestyrelser. Vi ser frem til at sætte yderligere skub på den udvikling sammen med den nye minister, siger Tine Roed. 

Læs også: Rekordstigning: Danske virksomheder satser mere på forskning

Per Geckler Møller

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3836
  • Mobil +45 2949 4434
  • E-mail pgm@di.dk
Relateret