Erhvervsminister Brian Mikkelsen (C) fremlægger indholdet af en ny politisk aftale om erhvervsfremme

24.05.18 DIB Nyheder

Reformaftale på plads: Nu bliver erhvervsfremmen mere overskuelig

Regeringen og Dansk Folkeparti er nået til enighed om en reform af det danske erhvervsfremmesystem. ”En stærk aftale” lyder det fra DI.

Dansk erhvervsfremme bliver fremover mere enkel og overskuelig. Det er resultatet af en politisk aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

Med aftalen etablerer regeringen syv tværkommunale erhvervshuse, de regionale vækstfora nedlægges og i stedet oprettes Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der får til opgave at igangsætte og finansiere en række af de erhvervsfremmeindsatser, der findes i dag.

- Vi har ladet virksomhederne anvise vejen for, hvordan vi indretter et enkelt og effektivt erhvervsfremmesystem, hvor virksomhedernes behov står i centrum. Med det nye system reducerer vi derfor de administrative niveauer fra 3 til 2 - ét decentalt niveau med stærk kommunal forankring og det statslige niveau. Dermed får virksomhederne lettere ved at finde vej til lige præcis den ydelse, som de har behov for, siger erhvervsminister Brian Mikkelsen (C) i en pressemeddelelse.

Læs også: Kommuner og regering enige om skabelon for reform af erhvervsfremme

Vi forventer, at kommunerne med den nye struktur tager ansvaret på sig og nu leverer et system, der er enkelt for virksomhederne at benytte Kent Damsgaard, Politisk direktør

Stærk aftale

Aftalen får en positiv modtagelse af Dansk Industri.

- Det er en stærk aftale, hvor der set med virksomhedernes briller er klart mest at glæde sig over. Nu sker der en tiltrængt oprydning, så virksomhederne får et mere enkelt og smidigt system for erhvervsfremme, siger direktør Kent Damsgaard, DI.

Aftalen betyder også, at flere års debat om systemets fremtid er afsluttet, så aktørerne i systemet igen får ro og kan fokusere på kerneopgaven, nemlig at få flere danske virksomheder til at vokse.

- Aftalen leverer et godt samspil mellem virksomhedernes lokale tilknytning og deres behov for høj kvalitet i ydelserne. Vi forventer, at kommunerne med den nye struktur tager ansvaret på sig og nu leverer et system, der er enkelt for virksomhederne at benytte, siger Kent Damsgaard

Forude venter nu en proces hvor de konkrete initiativer skal beskrives nærmere og implementeres. DI vil følge udmøntningen tæt for at sikre at virksomhedernes interesser også fremadrettet er i centrum af processen.

Læs også: DI: Stærk aftale om erhvervsfremme

Kent Damsgaard

Kent Damsgaard

Politisk direktør

  • Direkte +45 3377 3090
  • Mobil +45 2585 3216
  • E-mail ked@di.dk

Relateret indhold