Adm. direktør Jørgen Utzon fra servicevirksomheden Coor mener, at der er gode muligheder for at få flere kontanthjælpsmodtagere i arbejde i servicefagene.

Coor
30.05.18 DIB Nyheder

Servicegigant: 10-4 til regeringens kamp for at få flere i arbejde

Servicegiganten Coor hilser regeringens initiativer for at få flere kontanthjælpsmodtagere ud på arbejdsmarkedet meget velkommen. Det er godt for virksomhederne, det er godt for de ledige, og det er godt for den sociale sammenhængskraft, lyder direktørens dom.

Regeringens planer om at cirka 20.000 flere kontanthjælpsmodtagere skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet bliver godt modtaget af servicekoncernen Coor, der i Danmark har godt 3.000 ansatte.

- Det er en rigtig godt, hvis flere på kanten af samfundet får mulighed for at få et arbejde. Det er godt for de ledige, det er godt for virksomhederne, der mangler arbejdskraft, og det er godt for samfundet, siger adm. direktør i Coor Danmark Jørgen Utzon.

Han påpeger, at lige netop i Coors metier er der gode muligheder for at få sluset flere af dem, der tidligere har haft svært ved at få et job, ind i fast arbejde.

I Coor fungerer det konkret ved, at nye medarbejdere får en ”buddy”, som de går rundt med og bliver oplært af til eksempelvis at gøre rent i private virksomheder og offentlige bygninger. En ordning som virksomheden har stor succes med.

- Mange af dem, der har tidligere har haft lidt svært ved at finde deres plads på arbejdsmarkedet, er dybt taknemmelige for, at de endelig får en chance. Og vi er glade for at få en ny medarbejder, siger Jørgen Utzon.

Der vil også fremadrettet være behov for at tænke nye initiativer ind, hvis ikke opsvinget skal løbe tør for medarbejdere Steen Nielsen, Vicedirektør

Regeringsudspil skal sikre arbejdskraft

Planerne om at visitere flere kontanthjælpsmodtagere som jobparate er del af et udspil fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), der har til formål at sikre, at manglen på arbejdskraft ikke bremser væksten.

Blandt de øvrige initiativer i udspillet er blandt andet:

- 25 mio. kr. til at styrke jobcentrenes service til virksomhederne.

- Skærpede krav til dimittenders geografiske mobilitet.

- 15 mio. kr. til at løfte jobsøgendes læse, skrive og regnefærdigheder.

- 10 mio. kr. til at opkvalificere kontanthjælpsmodtagere til job i transportbranchen.

- Skærpede sanktioner for dagpengemodtagere ved selvforskyldt ledighed og manglende rådighed.

- 20. mio. kr. til at ansætte uddannelsesambassadører i 20 – 30 kommuner, der skal øge kendskabet til uddannelsesløft.

Beskæftigelsesministeren begrunder udspillet med, at manglen på medarbejdere ikke må blive ”en stopklods for dansk økonomi”

- Alene siden sommeren 2015 er der skabt 129.500 private job. Men jeg hører også dagligt om virksomheder, der har svært ved at rekruttere medarbejdere. Uanset hvordan vi vender og drejer disse meldinger, er der brug for handling, så vi ikke gentager historien fra sidste opsving, siger Troels Lund Poulsen i pressemeddelelsen.

Læs også: Små job til kontanthjælpsmodtagere er win-win i Aalborg

DI: Gode takter i nye initiativer

I Dansk Industri (DI) er der stor tilfredshed med, at beskæftigelsesministeren nu sætter ind på flere områder for at give virksomhederne bedre adgang til medarbejdere.

- Uden handling nu risikerer vi, at endnu flere virksomheder må sige nej til ordrer og vækst på grund af mangel på medarbejdere, siger underdirektør Steen Nielsen og tilføjer:

- Derfor er det også rigtig positivt, at beskæftigelsesministeren nu gør en ekstra indsats for at få flere i gang på arbejdsmarkedet. Men der vil også fremadrettet være behov for at tænke nye initiativer ind, hvis ikke opsvinget skal løbe tør for medarbejdere, siger han.

Regeringens udspil skal nu forhandles med partierne bag beskæftigelsesreformen.

Desuden oplyser Beskæftigelsesministeriet, at regeringen senere på året vil lancere et særskilt udspil, der skal styrke virksomhedernes mulighed for at ansætte kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. 

Læs også: Exit af udenlandsk arbejdskraft vil koste statskassen 19,5 mia. kr.

Peter G. H. Madsen
Skrevet af:

Peter G. H. Madsen

Steen Nielsen

Steen Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3318
  • Mobil +45 2949 4557
  • E-mail snn@di.dk

Relateret indhold