Rasmus Jarlov (K) bliver  erhvervsminister efter  Brian Mikkelsens beslutning om at forlade Folketinget.

Rasmus Flindt Pedersen
21.06.18 DIB Nyheder

DI: Jarlov får centrale opgaver fra start

Danmarks nye erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) bydes velkommen af Dansk Industri. Direktør Tine Roed ser en stribe nøgleopgaver fra ministerens første arbejdsdag.

- Vi ser frem til samarbejdet med Rasmus Jarlov som ny erhvervsminister. Han kommer til at stå i spidsen for et ministerium, som spiller en nøglerolle for virksomhedernes betingelser i Danmark, siger direktør Tine Roed.

Mange områder er i fokus, påpeger hun. Det gælder alt fra opgøret med unødige byrder og bøvl for virksomhederne til øget digitalisering og udviklingen på det sundhedspolitiske område. Herunder også opfølgningen med regeringens vækstteams, hvor der bl.a. netop er nedsat et team for grøn teknologi og miljø. Yderligere skal fokus på turisme bevares.

Det er områder, hvor Danmarks styrkepositioner kan stå endnu stærkere. Og derfor centrale opgaver for at udvikle og løfte dansk erhvervsliv, mener DI-direktøren. Hun peger på, at Rasmus Jarlovs opgaver rækker længere end selve Erhvervsministeriet.

Vi ser frem til samarbejdet med Rasmus Jarlov som ny erhvervsminister. Tine Roed, Direktør

- Danske virksomheder har i den grad brug for, at der er på tværs af ministerierne er fokus på opgaven med at gøre det nemmere at få dygtige, globale talenter til Danmark. Her spiller erhvervsministeren en helt central rolle, siger Tine Roed.

DI håber, at Rasmus Jarlov som ny minister vil fortsætte det arbejde.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen overlader torsdag ministerposten i Erhvervsministeriet til Rasmus Jarlov, efter at Brian Mikkelsen (K) i går meddelte, at han stopper i politik til fordel for jobbet som adm. direktør i organisationen, Dansk Erhverv. 

Læs også: Nøgletal: Endnu en jobrekord lægger pres på virksomhederne

Tine Roed

Tine Roed

Direktør

  • Direkte +45 3377 3561
  • Mobil +45 2949 4647
  • E-mail tmr@di.dk

Relateret indhold