DI til EU: Fælles EU-regler om arbejdsvilkår og forældreorlov vil svække det danske arbejdsmarked
EU’s ministerråd trækker samarbejdet den forkerte vej, når de vil overtrumfe nationalstaternes regler om arbejdsvilkår og forældreorlov, mener DI.
Det er vigtigt, at EU respekterer Danmarks og andre medlemslandes regler om arbejdsvilkår og forældreorlov. Det mener Dansk Industri, der ærgrer sig over, at EU’s ministerråd imod den danske regerings ønsker i dag bl.a. har vedtaget indstillinger til direktiver om to måneders øremærket forældreorlov til hver forælder og mindstekrav til visse arbejdsvilkår for alle medarbejdere i hele EU samt ændret reglerne for personers adgang til velfærdsydelser i andre EU-lande.
- Forslagene vil bryde med den danske model, hvor politikerne har overladt det til arbejdsmarkedets parter at aftale arbejdsvilkår, der passer til den enkelte branche, og som kan tilpasses den enkelte virksomheds situation, hvis medarbejderne og ledelsen er enige om det, siger underdirektør Christoffer Thomas Skov, Dansk Industri (DI).
Han fortsætter
- Det fungerer fantastisk godt, og mange andre lande kigger mod Danmark for inspiration, fordi de kan se, at Danmark både har en stærk konkurrenceevne, høj velstand og et velfungerende arbejdsmarked. Derfor er det paradoksalt, at Rådet med disse forslag vil gå den stik modsatte retning ved at indføre nye rettigheder fra centralt hold.
Det er skadeligt for et velfungerende arbejdsmarked at detailregulere arbejdsvilkår fra centralt politisk hold Christoffer Thomas Skov, Vicedirektør
Hold fingrene fra arbejdsvilkår
Af samme årsag støtter DI ikke Rådets forslag om at indføre mindstekrav til arbejdsvilkår for alle medarbejdere i hele EU.
- Det er skadeligt for et velfungerende arbejdsmarked at detailregulere arbejdsvilkår fra centralt politisk hold. Det gælder uanset, om det er EU eller nationale lovgivere, der gør det. Vi er meget tilfredse med, at det indgår i direktivforslaget, at mindsterettighederne ikke direkte vil påvirke vores danske overenskomster. Men det ændrer ikke på, at forslaget vil trække både det danske og de øvrige europæiske arbejdsmarkeder i den helt gale retning, fordi fleksibiliteten begrænses og muligheden for at aftale arbejdsvilkår decentralt forringes, siger underdirektøren.
På barselsområdet har DI og fagbevægelsen indgået aftaler om øremærket forældreorlov med betaling og over en årrække gradvist udvidet den del af den betalte forældreorlov i overenskomsterne, der kun kan tages af den ene forælder.
- Øremærket forældreorlov er bestemt ikke noget, der bør besluttes på EU-niveau. Den slags regler bør besluttes i det enkelte land - og i Danmark er det et anliggende for arbejdsmarkedets parter, siger Christoffer Thomas Skov.
Læs også: EU vil bruge ekstra milliarder på dansk forskning
Hold balance mellem ret og pligt
EU’s beskæftigelsesministre har også vedtaget ændringer af reglerne for adgangen til velfærdsydelser som for eksempel dagpenge i andre EU-lande. Her peger underdirektøren på, at mange danske virksomheder og arbejdspladser er dybt afhængige af EU’s frie bevægelighed – både når det gælder adgangen til kvalificerede medarbejdere, og når det gælder eksport af varer og services.
- Men balancen mellem ret og pligt ryger, når Ministerrådet indstiller, at beskæftigelse i andre EU-lande kan indgå i optjening af dagpenge, hvis man blot har haft arbejde i en enkelt måned i et andet EU-land. Det bør kræve længere tids arbejde i et land, før personer får ret til at regne deres tidligere beskæftigelse i andre EU-lande med, siger Christoffer Thomas Skov.
Alle forslagene skal nu behandles af Europa-Parlamentet, der kan komme med ændringsforslag. Først når ministerrådet og EU-Parlamentet er enige kan forslagene vedtages.
