I Dansk Industris personalejuridiske afdeling er der travlt med at hjælpe virksomheder, når de vil ansætte medarbejdere, som ikke har et dansk pas.   

– Især di.dk er godt besøgt, hvor medlemmerne kan få et meget fint overblik over, hvilke regler de skal være særligt opmærksomme på, og hvad der skal til, for at ansætte medarbejdere fra udlandet, forklarer Mette Engelbrecht Jensen, chefkonsulent i personalejuridisk afdeling.

Det kan være en stor mundfuld at sætte sig ind i nye regler, og der er mange forhold at tage højde for, når man gerne vil sikre, at en ny medarbejder trives på arbejdsmarkedet i et nyt land. Og det kan være mere tidskrævende at få tingene på plads end forventet i første omgang.

Arbejdstilladelser er et tema, der ofte berøres. Arbejdstilladelse er nødvendig for borgere fra tredjelande, hvis de skal arbejde lovligt i Danmark. Borgere fra EU samt EØS-landene Island, Norge, Lichtenstein og fra Schweiz skal ikke have arbejdstilladelse, men registreres senest tre måneder efter de er indrejst som arbejdstagere. Virksomhederne skal blandt andet være opmærksomme på, at medarbejderne har en tilstrækkelig arbejdstilladelse, der dækker netop det arbejde, de er ansat til at varetage men også have en løbende kontrol med arbejdstilladelser. Hvis de ikke er i orden, er der risiko for at få en bøde.

– Hvis en arbejdstilladelse er bortfaldet eller bliver inddraget af udlændingemyndighederne, vil arbejdsgiveren i mange tilfælde ikke få besked, når det sker. Og virksomhederne bliver ikke advaret, hvis der er forhold hos medarbejderen, som virksomheden ikke kender til, der ændre sig, og derfor er det vigtigt, at de får kendskab til de rettigheder og pligter, der følger med en arbejdstilladelse, så arbejdsgiveren kan følge op og handle på ændringer i medarbejderens forhold, forklarer Mette E. Jensen.

Læs også: 5 millioner skal trække talenter over Atlanten

Flere udlændinge fremover

Behovet for udenlandske medarbejdere er steget markant de senere år, og det ventes at stige. I 2017 rundede antallet af fuldtidsbeskæftigede udlændinge 200.000, og ifølge Finansministeriets prognoser vil der frem mod 2025 blive brug for ekstra 52.000 indvandrere i danske virksomheder.

Det stigende behov for medarbejdere understreges af, at den samlede private beskæftigelse i Danmark er steget siden 2013. Væksten ventes at fortsætte, og ifølge DI’s prognose fra maj ventes et yderligere behov i 2018 for 27.000 job. 

Læs også: Blog: Lyt til dine medarbejdere; de kan forudsige fremtiden!

Fem nøglepunkter når ansatte er fra andre lande

Medarbejdere fra andre lande er en mulighed, som danske virksomheder benytter sig af. Det mærkes også af mange henvendelser til DI’s personalejuridiske afdeling. Her er fem faktorer, som er afgørende at forholde sig til:

Overblik: Det vigtigste er at få et overblik over de regler, virksomheden skal efterleve, før man lovligt kan ansætte udenlandske medarbejdere.

Statsborgerskab: Statsborgerskabet bestemmer, hvilke regler virksomheden skal overholde, og hvilke pligter virksomhed og medarbejder skal efterleve under ansættelsesforholdet. Der er forskel på de regler, der gælder for statsborgere fra EU/EØS-lande og Schweiz, og de regler for statsborgere uden for EU/EØS og Schweiz.

Arbejdstilladelse: Vær præcis på, om medarbejderen med statsborgerskab fra 3. lande, det vil sige lande uden for EU/EØS samt Schweiz, har en tilstrækkelig arbejdstilladelse og de fornødne registreringer , og  om EU-borgeren er registreret korrekt her i landet.

Kontrol: Arbejdstilladelsen skal kontrolleres i løbet af et ansættelsesforhold. Virksomheden har ansvaret for, om medarbejderen fra udlandet arbejder lovligt her i landet. Det kan give bøder på op til 20.000 kr. pr. medarbejder pr. måned, hvis ikke arbejdstilladelsen dækker det arbejde, som medarbejderen skal udføre for arbejdsgiveren.

Familien: Overvej, hvordan I kan fastholde medarbejderen. Her har den ansattes familie afgørende betydning – kan ægtefællen få et job, har børnene adgang til en god uddannelse, og har familien mulighed for at skabe sociale relationer og deltage i det lokale fritidsliv.