DI Business Nyheder

Nøgletal: Optimisme i virksomheder trods handelsuro

Danske virksomheder er inde i en god stime trods den lurende handelskonflikt. Det afspejler sig i konjunkturbarometeret, hvor nålen peger mod højtryk.

Konjunkturindikatoren for industrien faldt til 2 i juni fra 4 i maj. For servicevirksomhederne er indikatoren uændret på 9. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Beskæftigelsen herhjemme er på det højeste niveau nogensinde, og det er vores vurdering, at højkonjunkturen vil fortsætte ind i andet halvår af 2018, hvilket dagens tal understøtter Morten Granzau Nielsen, Økonomisk politisk chef

- Industri- og servicevirksomhederne ser lyst på de kommende måneder trods et mindre fald i industrien. Beskæftigelsen herhjemme er på det højeste niveau nogensinde, og det er vores vurdering, at højkonjunkturen vil fortsætte ind i andet halvår af 2018, hvilket dagens tal understøtter, siger cheføkonom Morten Granzau, DI.

- Det europæiske opsving er taget en anelse af i fart, og det kan have smittet af på de danske industrivirksomheder. Til gengæld er den effektive kronekurs blevet svækket lidt den seneste tid, hvilket kan gøre det nemmere for eksportvirksomhederne at sælge deres varer og services, siger Morten Granzau, DI.

- Den ubekendte faktor hos virksomhederne er den verserende handelskonflikt. En yderligere eskalering med eksempelvis told på europæiske biler og tilsvarende modsvar fra EU vil ramme både virksomheder og forbrugere og bremse det økonomiske opsving, siger Morten Granzau, siger Morten Granzau, DI.

Morten Granzau Nielsen

Økonomisk politisk chef

  • Direkte +45 3377 4676
  • Mobil +45 2245 4620
  • E-mail mogr@di.dk
Relateret