Per Kloster Poulsen, salgsdirektør hos Universal Robots, er ikke i tvivl om, at virksomheden skal vokse meget stærkt for at bevare førerrolle.

Universal Robots
22.06.18 DIB Nyheder

Robotter på menneskejagt - 250 skal ansættes i år

Fynske Universal Robots rider forrest i et marked, hvor ansættelsen af flere medarbejdere er nøglen til at bevare positionen i front på vækstbølgen.

Fynske Universal Robots rider forrest i et marked, hvor ansættelsen af flere medarbejdere er nøglen til at bevare positionen i front på vækstbølgen.

Alene i første kvartal blev staben udvidet med 25 procent. Frontløberen i produktion af robot-arme kunne således give hånd til 100 nye medarbejdere på kontorerne kloden rundt. Og det hæsblæsende tempo i HR afdelingen skal holdes resten af året, hvis virksomheden skal matche og forsvare sin dominerende position indenfor de specielle robotter.

- Målet er 250 ekstra ansatte i 2018, så vi mangler 150 endnu. Vi ser et stigende antal konkurrenter på vores område, så hvis vi skal bibeholde vores markedsandele, er vi nødt til at tiltrække de rigtige medarbejdere. Umiddelbart har vi omkring 50 stillinger åbne i alt, fortæller Per Kloster Poulsen, nordisk og britisk salgsdirektør i Universal Robots.

Læs også: Vi er og bliver forankret i Danmark

Vi er langt fremme med robotter og automatisering, der understøtter virksomhederne i at være helt fremme globalt. Lars Frelle-Petersen, Medlemsdirektør

Historien om Universal Robots er historien om et iværksættereventyr, hvor grundlæggerne Esben Østergaard, Kasper Støy og Kristian Kassow i 2003 så muligheder for at udvikle enkle og billigere robot-arme, der kan indgå i produktionen hos mindre og mellemstore virksomheder. I dag har Universal Robots 22 kontorer i 14 lande og alene i Danmark arbejder der 35 forskellige nationaliteter. 

Succes’en har taget ekstra fart, idet også store virksomheder, som eksempelvis bilindustrien, fik øjnene op for gevinsten ved at lade de danske robotter få plads ved samlebåndet ved siden af de normale ansatte.

Ifølge Per Kloster Poulsen vokser markedet for de såkaldte ”cobots” - robotter i tæt samarbejde med enkelte medarbejdere - med over 70 pct. årligt. Og virksomheden skal derfor vokse tilsvarende for at bevare sin position. Hidtil har virksomheden fremstillet 25.000 robotter, heraf knap 10.000 i 2017.

Læs også: Danmark vinder VM-guld i digital parathed

89 minutters kursus rækker

Kunsten er at gøre robotterne simple og enkle at betjene. Virksomheden tilbyder et 89 minutter langt e-kursus, der gør alle i stand til at tage robotten i brug.

- Der ligger et kæmpe potentiale foran os, og muligheden for udnyttelse af det ligger i, hvor simple vi formår at gøre vores cobots. Målet er hele tiden at gøre det ekstremt enkelt at få robotten med i det daglige arbejde, fortæller Per Kloster Poulsen og fortsætter:

- Vi tænker robotten som et stykke værktøj på lige fod med andre specialværktøjer. Den skal kunne hænge på værktøjstavlen og tages ned til brug, når behovet er der.

Den billige robot gør det rentabelt at bruge dette værktøj ved mindre ordrer, som ofte er kerneforretningen for SMV’er. Per Kloster Poulsen ser derfor stadig et stort potentiale blandt underskoven af danske virksomheder for at indtænke robotterne i produktionen. 

Læs også:SMV: Vi vil ikke sige nej til en million igen

Se digitaliseringens muligheder

Digital direktør i DI, Lars Frelle-Petersen, ser den fynske robotsucces, som en frontløber, der kan inspirere erhvervslivet generelt.

- Vi er langt fremme med robotter og automatisering, der understøtter virksomhederne i at være helt fremme globalt. Som for mange branche, er det samtidig afgørende at kunne tiltrække medarbejdere nok med den rette kompetence, for at kunne fastholde det forspring, siger Lars Frelle-Petersen.

Også politisk er det vigtigt, at man bevare blikket for, hvordan den position bliver bevaret og udbygget.

- Det handler samtidig om, at vi får alle virksomheder med på digitaliseringens muligheder. Derfor har vi tilrettelagt et inspirationsforløb med en tur for vores medlemmer, hvor de har mulighed for at hente konkret inspiration fra forskellige virksomheder i Danmark, Tyskland, Holland og Storbritannien, siger Lars Frelle-Petersen og henviser til projektet ”Fremtiden rundt på 5 dage

DI’s medlemmer kan bl.a. møde Per Koster Poulsen hos Universal Robots på denne inspirationsrejse 1. – 5. oktober. 

Læs også: DI vil vikle Danmark ind i data

Intro til DI-roadtrip: Fremtiden rundt - inspirationsrejse til digitale strategier

Marie Victoria Nedergaard

Digital inspiration

Tag med Dansk Industri og DareDisrupt på en 5-dages strategi- og inspirationstur ud i fremtiden fra 1.-5. oktober.

Vi starter strategibussen i København og ender i London.

Læs mere og tilmeld dig her

Lars Frelle-Petersen

Lars Frelle-Petersen

Medlemsdirektør

  • Direkte +45 3377 3606
  • Mobil +45 4097 4462
  • E-mail lfp@di.dk

Relateret indhold