Illustration: Josefine Amalie Madsen
21.06.18 DIB Nyheder

VM i økonomi: Brasilien får klø af Costa Rica

Chefanalytiker Allan Sørensen fra Dansk Industri (DI) har kigget nærmere på sammenhængen mellem økonomisk styrke og fodboldmæssig kunnen i fredagens VM-kampe.

I fredagens kampe til VM i økonomi mødes Island og Nigeria, Serbien og Schweiz – og ikke at forglemme, Brasilien og Costa Rica.

Island fortsætter den nordiske successtime ved VM i økonomi med en klokkeklar sejr over Nigeria, der hverken kan måle sig med islændingene, når det kommer til erhvervsklima, erhvervsfrekvensen eller den offentlige gæld.

- Island er kommet stærkt igen oven på den krise, der sendte landet til tælling i slutningen af det forrige årti. Det vidner om, at man med politiske reformer og stærkt arbejdsmarked kan komme rigtig langt på forholdsvis kort tid, siger chefanalytiker Allan Sørensen fra Dansk Industri.

Costa Rica slår Brasilien

Schweiz tager ikke overraskende også en sikker gevinst hjem mod Serbien, mens dysten mellem Mellem- og Sydamerika repræsenteret ved Costa Rica og Brasilien bliver mere tæt. Her ender Costa Rica som vinder, da landet har et bedre erhvervsklima og en lavere gæld end Brasilien.

Flugter de fodboldmæssige resultater med de økonomiske vil det være lidt af en overraskelse, da Brasilien er klare favoritter hos Danske Spil og blot giver pengene igen 1,22 gange, hvis de vinder. 

Se det fulde program og alle resultaterne fra VM i økonomi. 

Peter G. H. Madsen
Skrevet af:

Peter G. H. Madsen

Relateret indhold