Forbered dig på masser af digitale benspænd, hvis du vil have en bid af kagen de voksende markeder i Kina, Rusland eller Indien. De tre voksende økonomier topper nemlig på listen over lande med allerflest digitale handelsbarrierer, viser en ny undersøgelse fra tænketanken ECIPE.

Skærpede toldregler på onlinesalg, forbud mod overførsel af data over landegrænser, nationale certificeringskrav på e-handel og skrappere regler for udstationerede medarbejdere er nogle af de ting, tænketanken har markeret som værende digitale stopklodser for global handel.

Analysen viser samtidig, at antallet af digitale handelsbarrierer verden over er vokset støt de sidste 10 år.

Hos Dansk Industri (DI) kalder man det ’en foruroligende udvikling’, som man frygter vil fortsætte.

- Den digitale økonomi er vokset markant de sidste 10 år og kommer kun til at fylde mere. Så længe der ikke er internationale regler, der sætter klare rammer for digital handel, tror jeg desværre, at vi vil se flere og flere lande indføre digitale handelsbarrierer, siger underdirektør Peter Thagesen, DI. 

Læs også: Vi blæser på produktsikkerheden, når vi handler på nettet 

Lukkede grænser på nettet

Særligt tendensen til, at flere lande forbyder virksomheder at overføre data mellem grænser, er en stor udfordring for danske virksomheder, påpeger Peter Thagesen.

- Virksomheder, der har kontorer i forskellige lande, er afhængige af at sende data frem og tilbage over landegrænser. Når man tvinger dem til at opbevare og behandle al data på lokale servers, fratager man dem muligheden for at udnytte deres globale forsyningskæder optimalt, siger underdirektøren.

Det er man enig i hos den danske virksomhed Envotherm, der leverer vandrensningssystemer til flere lande. Virksomhedens overfører udenlandske kunders maskindata på tværs af grænser, så man kan overvåge deres rensesystemer og yde service fra Danmark.

Envotherm opererer endnu ikke i lande, der er berørt af de skrappe datalokaliseringskrav, men man frygter, at den voksende protektionisme før eller siden vil blive en hindring.

- Hvis vi ikke kan overføre data på tværs af landegrænserne vil vores forretningskoncept nok gå i vasken. Så ville vi være nødt til at sende en tekniker til udlandet, hver gang der er det mindste problem med et filter eller en pakning, der skal renses. Ellers skal vi lære en lokal tekniker op, men det er er dyrt og ineffektivt, hvis vi kun har ét eller to anlæg i det pågældende land, siger Vibeke Svendsen, administrerende direktør i Envotherm.

Læs også: Midt i en handelsstrid: EU og Japan underskriver frihandelsaftale

DI: Stop datalokaliseringskravene

I EU har man netop indgået en aftale om at forbyde de såkaldte datalokaliseringskrav på det indre marked. Det betyder, at virksomheder frit kan sende data rundt inden for EU’s grænser.

Det er positivt, mener underdirektør Peter Thagesen, DI, men han synes, at der i EU’s frihandelsaftaler bør indsættes bindende forpligtelser til, at parterne ikke indfører datalokaliseringskrav og andre digitale handelsbarrierer. Det skal sikre, at EU går skridtet videre og gør op med nye typer af handelsbarrierer, som lægger begrænsninger på virksomhedernes muligheder for at indfri potentialet i den digitale økonomi.

- Det er vigtigt at EU tager et digitalt lederskab og presser på for, at der i verdenshandelsorganisationen WTO vedtages globale regler for e-handel, dataoverførsler og andre ting, der er truet af protektionisme siger underdirektøren.

Den administrerende direktør i Envotherm har forståelse for landenes sikkerhedshensyn, men hun kalder datalokaliseringskravene at ”skyde gråspurve med kanoner”, da hun vurderer, at mange virksomheder – ligesom hendes – ikke behandler følsom data.

Hun foreslår en certifikatordning, hvor man skelner mellem virksomheder og hvilken type data, de behandler.

- Man kan jo ikke håndtere alle virksomheder på samme måde. Der er behov for, at man laver nogle certifikater – noget, der gør, at man over for kunderne beviser, at man håndterer data etisk. Set fra min lille stol ville det være en lettere måde at løse sikkerhedsproblemet på, siger Vibeke Svendsen og tilføjer:

- Som lille virksomhed bliver vi nogle gange pålagt nogle opgaver og restriktioner, der slet ikke er relevante for det, vi laver, fordi man skal sikre den store helhed.

Læs også: Blog: EU's digitale IQ skal op

Skrevet af: 
Oliver Fruergaard