06.07.18 DIB Nyheder

Nøgletal: Industriproduktionen gik på tidlig sommerferie

Omdrejningstallet på maskinerne i de danske fabrikshaller er faldet lidt, allerede inden sommerferien er gået i gang, viser nye tal for industriproduktionen fra Danmarks Statistik. Dansk Industri håber, at der atter bliver skruet op for blusset efter ferien.

Industriens produktion faldt med 1,5 pct. i maj. De seneste tre måneder har dog budt på en lille fremgang i produktionen på 0,6 pct. i forhold til de foregående tre måneder.

- Fremgangen i industrien er desværre sat lidt på pause. 2018 har indtil nu ikke budt på nævneværdig fremgang, men virksomhederne forventer stigende produktion, så der kommer forhåbentlig mere gang i maskinerne efter sommerferien og året ud. Eskalerer handelsstriden med amerikanerne kan det dog betyde færre ordrer til de danske industrivirksomheder, siger Allan Sørensen.

Der kommer forhåbentlig mere gang i maskinerne efter sommerferien og året ud Allan Sørensen, Cheføkonom

- Produktionen faldt desværre i maj. Produktionen vil også falde her i sommermånederne, men det er helt naturligt, da mange industriarbejdere tager på ferie. Efter sommerferien får vi forhåbentlig fornyet fremgang, siger chefanalytiker Allan Sørensen, Dansk Industri.

Juli er lig med ferie, og det ses tydeligt på produktionen i industrien som typisk falder 20-25 pct. i juli måned.

- Industriens fabrikker ligger spredt ud over hele landet. Kun landbruget overgår industrien i at være bedst repræsenteret uden for de store byer. Det understreger vigtigheden af, at der kommer godt gang i hjulene, når virksomhederne kommer tilbage i gear efter ferien, siger Allan Sørensen.

 

Allan Sørensen

Allan Sørensen

Cheføkonom

  • Direkte +45 3377 3912
  • Mobil +45 2990 6323
  • E-mail als@di.dk

Relateret indhold