Henrik Føhns er værten, der guider i podcasten Techtopia. Lyt med på #62  af slagsen og lær mere om kryptovaluta og blockchain

Foto: Techtopia
23.07.18 DIB Nyheder

Podcast: Hvad skal vi med kryptovaluta og blockchain?

I Techtopias sommermix kan du høre en række eksperter fortælle om forskellige aspekter af kryptovaluta og blockchain. Lyt med og bliv bl.a. klogere på, hvordan du laver risikovillige investeringer via kryptovaluta, og hvad en livsguide, som bygger på en blockchain er for en størrelse.

Du har hørt ordene så tit - men er du egentlig blevet klogere på kryptovaluta og blockchain?

Nej vel. Nu har du chancen, hvis du klikker ind på Techtopia podcasten #62.

Her kan du møde:

Hans Henrik Hoffmeyer fra Nets datterselskabet Smart Payments tegner en hypekurve for kryptovaluta.

IT-advokat Martin von Haller Grønbæk fra advokatfirmaet Bird&Bird fortæller, hvordan man laver risikovillige investeringer via kryptovaluta. Og hvad smarte kontrakter er for noget.

Professor Fritz Henglein fra datalogi på Københavns Universitet (KU) fortæller om konkrete anvendelsesmuligheder af blockchain og forklarer, at en smart kontrakt overhovedet ikke er smart.

Det danske firma Testaviva vil give juridisk assistance til alle danskere gennem hele livet, så man altid har styr på dokumenterne lige fra skødet på huset til ægteskabet og testamentet. Testaviva har skabt en livsguide, som bygger på en blockchain, der holder styr på dokumenter og samarbejdspartnere. Men at bygge sådan en service med ny teknologi rummer også mange udfordringer, som KMD hjælper med at løse.

Christian Hannibal

Christian Hannibal

Digitaliseringspolitisk chef

Relateret indhold