Transport med det indre marked: Flere kunder og øget konkurrence
Transportvirksomheden H.P. Terkelsen har udnyttet markedsmulighederne i de 25 år med det indre marked. Imens er mange konkurrenter bukket under eller er blevet købt op.
Det er langt fra utænkeligt, at der rundt omkring i Danmark sidder en vognmand eller to og drømmer sig tilbage til de ”gode gamle dage”, før det indre marked trådte i kraft. Det mener arbejdende bestyrelsesformand Mogens Therkelsen fra den familieejede transportvirksomhed H.P. Therkelsen.
Før det indre marked blev indført i 1993, var konkurrencen begrænset. Succes eller fiasko var styret af, om du havde været så dygtig eller heldig at få fingre i en køretilladelse, der gav adgang til at køre på en bestemt strækning.
– En køretilladelse var et guldrandet papir. Det gav ret til lovbestemte og høje tariffer. Det var en rigtig god basis for at tjene penge, fortæller Mogens Therkelsen.
Kampen mellem firmaerne handlede derfor til tider mere om, hvem der kunne få fat i en køretilladelse, end hvem der kunne levere en vare hurtigt og sikkert til en konkurrencedygtig pris. Særligt vigtigt var det at have en køretilladelse til Tyskland, som for danske transportvirksomheder også dengang var broen til resten af Europa.
– Køretilladelserne var et så eftertragtet papir, at det også blev en handelsvare, selvom de egentlig ikke måtte handles, siger Mogens Therkelsen.
Han trådte ind i den 100 år gamle familievirksomhed i 1971 og kender derfor det indre marked fra start.
Læs også: Ekspert: GDPR kan gøre EU-virksomheder til vindere
Konkurrencen holder os på mærkerne
Alt det blev ændret, da det indre marked trådte i kraft. Frem for at konkurrere om køretilladelserne skulle der nu konkurreres om at kunne tilbyde den mest effektive, præcise og billigste transport.
– Det var en stor omstillingsprocedure. Vi kan i dag konstatere, at mange danske transportører har klaret sig fantastisk godt. Men selvfølgelig har det også kostet nogle transportvirksomheder livet. Konkurrencen er blevet ekstrem hård, siger Mogens Therkelsen og tilføjer:
– Det indre marked har været et hårdt udskillelsesløb. De virksomheder, der ikke har taget de nye muligheder og udfordringer alvorligt, er der ikke mere. De er enten gået konkurs eller er blevet opkøbt.
På den positive front tæller, at det indre marked har givet nye muligheder for forretning. Og for H.P. Therkelsen har det indre marked medført en betydelig vækst, som betyder, at firmaet i dag tæller 300 ansatte og 260 vogne, hvilket er cirka det dobbelte af, hvad det var, før det indre marked trådte i kraft.
– Konkurrencen har holdt os på dupperne og øget vores produktivitet, siger han.
Læs også: Magrethe Vestager: Det indre marked er bolværk mod handelskrige
Indre marked skaber 500.000 arbejdspladser
Har det indre marked været en svær affære for hedengangne transportører, må det til gengæld også konstateres, at det, ud fra en samlet økonomisk betragtning, har været ualmindeligt godt for Danmark.
I 2016 eksporterede de danske virksomheder for 660 mia. kr. til det indre marked og hele 530.000 danske arbejdspladser blev understøttet af eksporten til de 28 medlemslande.
En undersøgelse fra den tyske tænketank Bertelsmann Stiftung viser tilmed, at Danmark er det land i EU, der økonomiske set har fået mest ud af det europæiske samarbejde siden 1993.
Ifølge Anders Ladefoged, europapolitisk chef i DI, sætter tallene en fed streg under, at det indre marked er og har været en ubetinget fordel for dansk erhvervsliv og den danske velstand.
– Et lille land med en stor eksport er stærkt afhængig af adgang til markeder verden over og i Europa i særdeleshed. Derfor er der også god grund til at fejre 25-året for EU’s indre marked, siger han og tilføjer:
– Engang betalte vi told, når vi handlede med andre europæiske lande. Engang var der forskellige kvalitets- og sikkerhedskrav til vores fødevarer fra land til land. Og engang skulle lastbilerne have tidskrævende tilladelser til at køre i hvert land. Det har det indre marked sat en effektiv stopper for.
Læs også: Midt i en handelsstrid: EU og Japan underskriver frihandelsaftale
Særregler forvrider konkurrencen
Der hersker heller ikke nogen tvivl om, at direktør Henrik Hagens fra fjederfabrikken Hagens Fjedre i Støvring i Nordjylland overordnet set er godt tilfreds med det indre marked og de fælles standarder, som følger deraf. Men træerne vokser ikke ind i himlen, der er også rum for forbedring.
Han peger specifikt på Ungarn, der, trods sit snart 15 år gamle medlemskab af EU, håndhæver sine egne, rigide regler. Specifikt er han træt af de særregler, der gælder for fragt til Ungarn, hvor der stilles nogle helt andre krav end i resten af EU.
– Det hæmmer den smidige handel, siger han.
Ligeledes mener han, at vi i Danmark skal være meget påpasselige med at overimplementere EU’s regler.
– Det er noget, som vi heller ikke er begejstrede for. Er vi oppe mod en anden europæisk konkurrent, skal vi ikke stilles dårligere, siger Henrik Hagens.
