Arveafgiften ved generationsskifter er i de seneste år blevet nedsat, men den kommer ikke til at forsvinde helt lige med det første. Det har erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) netop meldt ud forud for de kommende finanslovforhandlinger.

Det passer ikke Christian A. Petersen, som er 7. generation på teglværket Pedersen Tegl i Broager. Virksomheden blev grundlagt med kongelig tilladelse i 1791 og eksporterer i dag kvalitetsmursten til 46 lande.

- Vi har ca. 170 ansatte, som vi er ansvarlige for. De betaler alle sammen skat, og det gør virksomheden også, og det er til gavn for alle. Når mine døtre på et tidspunkt skal overtage hele virksomheden, skal den jo ikke handles, den skal bare føres videre. Og så synes jeg også, at pengene burde blive i virksomheden, siger han.

Al den usikkerhed, som arveafgiften og administrationen af den giver i de familieejede virksomheder, er også et stort problem, mener Christian A. Petersen.

- Jeg kan godt forstå, hvis mange familier vælger at sælge deres virksomhed i stedet for at overdrage den – bare for at komme af med den og slippe for alle udgifterne og usikkerheden, siger han.

Selv om arveafgiften formelt er blevet nedsat, er den usikkerhed, som er forbundet med generationsskifter nemlig blevet større. Det skyldes, at man som virksomhedsejer ikke længere på forhånd kan få sikkerhed om, hvordan virksomheden vil blive værdisat - og dermed hvor meget skat, der skal betales. 

Lavere afgift med større usikkerhed

I dag ligger afgiften, som familieejede virksomheder skal betale i forbindelse med et generationsskifte, på 7 procent – og frem til 2020 vil den falde yderligere til 5 procent. Men det hjælpe kun lidt, hvis virksomhederne ikke ved, hvilken værdi de skal betale afgiften af, påpeger Dansk Industri.

- God planlægning er en af de vigtigste forudsætninger for et vellykket generationsskifte. Men for tre år siden valgte den daværende regering – over natten – at afskaffe den skematiske værdifastsættelse, som virksomhederne hidtil havde kunnet støtte sig op ad. Med afskaffelsen af det såkaldte formueskattecirkulære blev virksomhederne kastet ud i en uholdbar situation, hvor rettidig planlægning er noget nær umuligt, siger Kent Damsgaard, direktør i DI.

Senere samme år bebudede den nye regering i første omgang en genindførelse af formueskattekursen, men det blev senere afløst af en nedsættelse af afgiften og en ambition om helt at fjerne den.

Sikkerhed om værdifastsættelsen

Nu, hvor den ambition foreløbig er sat på pause, har DI derfor to konkrete forslag til, hvordan forholdene for de familieejede virksomheder kan blive bedre her og nu.

- For det første skal virksomhederne igen have adgang til en skematisk værdiopgørelse af virksomheden, som sikrer, at de ikke risikerer at stå med en større skatteregning end forventet, når et generationsskifte er gennemført, siger Kent Damsgaard.

For det andet skal virksomhederne have retskrav på at kunne afbetale arveafgiften over en periode på 15 år.

- I dag kan virksomhederne søge om afdragsvis betaling. Men de har ikke krav på at få det, selv om det for mange virksomheder er afgørende for, om generationsskiftet kan gennemføres uden at gå ud over den daglige drift. Der er jo ikke andre steder at hente pengene end i virksomhederne. Derfor er det i alles interesse, at generationsskifterne bliver så smidige som muligt, så vi undgår lavere investeringer og tab af arbejdspladser i processen, påpeger Kent Damsgaard.