Frankrigs præsident Emmanuel Macron gæster i denne uge København. Hvorfor vælger en travl statsleder fra verdens syvendestørste økonomi at bruge halvanden dag i lille Danmark?

Fordi den danske tilgang til globaliseringens foranderlige samfund vækker beundring verden over. Den danske kombination af højt velstandsniveau, lav ulighed, lav korruption og gode vilkår for at drive virksomhed er af naturlig interesse for en reformivrig leder som Macron.

Nøglen til den danske succeshistorie er en bredt forankret stræben efter et samfund i både vækst og balance, og det er den aftalebaserede danske model fundamentet for. Macron har også udtrykkeligt peget på flexicurity som inspiration for de arbejdsmarkedsreformer, han har gennemført det seneste år. Men den danske tilgang rækker i virkeligheden meget længere end beskæftigelsespolitik.

Det fleksible samarbejde mellem arbejdsgivere, arbejdstagere og stat bidrager til et smidigt og innovativt samfund. Det gør det muligt i fællesskab at gribe nye muligheder forbundet med eksempelvis frihandel, grøn omstilling og international udvikling. Og det skaber – ganske enkelt – konkurrencedygtige danske virksomheder.

Globalisering og frihandel har mødt folkelig modstand over store dele af verden de seneste år. For eksempel synes blot 33 pct. af franskmændene i den seneste Eurobarometer-undersøgelse, at globalisering overvejende er en god ting. I Danmark er det tilsvarende tal derimod 75 pct. Det er den højeste andel i EU. Samspil frem for konfrontation mellem arbejdstagere og arbejdsgivere er en vigtig del af forklaringen på denne forskel.

Læs også: Macrons besøg hos DI

I Danmark udgør eksporten mere end halvdelen af BNP, og 775.000 danske job afhænger af handel med resten af verden. Med så mange arbejdspladser på spil har danske fagforeninger derfor en aktie i regelbaseret frihandel. Men erhvervslivet anerkender også, at visse job går tabt i den globale konkurrence. Derfor indebærer den danske model både omfordeling af globaliseringens gevinster og videreuddannelse af de mennesker, der mister deres job. 

Det er langt mere effektivt at beskytte arbejdstageren gennem aktiv arbejdsmarkedspolitik end at beskytte arbejdspladsen gennem høje toldmure. Det er den type inspiration, Macron kan bruge i sine bestræbelser på at omdanne Frankrig til et land, der i højere grad omfavner globaliseringens muligheder.

Hvad Danmarks grønne omstilling angår, er målet balance mellem vækst på den ene side og hensyn til klima og miljø på den anden. I den forbindelse spiller både produktion og forbrug af energi en væsentlig rolle. Danske virksomheder er førende inden for produktion af vedvarende energi. Men danske virksomheder er også blandt verdens bedste til at udnytte energien mest effektivt.

Samtidig har stat og erhvervsliv samarbejdet om at øge dansk eksport af grøn teknologi. Vedvarende energi, energieffektivitet og grøn eksport har alle været til gavn for både danske klimaambitioner og dansk konkurrenceevne. Ligeledes har især vores klode, men også vores grønne virksomheder, gavn af en styrket globale klimaindsats. På det punkt har Frankrig - ikke mindst med Paris-aftalen - spillet en afgørende rolle. 

Balance kendetegner også Danmarks tilgang til international udvikling. Når danske virksomheder investerer i udviklingslande verden over, sker det ved at fremme synergien mellem vækst og bæredygtighed. Eksempelvis kunne Vestas for tre uger siden offentliggøre en aftale om at eksportere 46 vindmøller til Senegal. Den danske stats eksportkreditfond er med til at finansiere projektet, som både kommer til at styrke landets økonomiske udvikling og udbrede vedvarende energi i Vestafrika. Det giver samtidig god mening på bundlinjen. På den måde samarbejder erhvervsliv og stat for at sikre en effektiv og holdbar bæredygtig udvikling, hvor værdier og interesser spiller sammen.

Verden kan derfor lære meget af Danmark og ikke mindst vores civilsamfunds fokus på et samfund i vækst og balance. Derfor er det positivt, at Macron foruden besøg hos Dronningen og statsministeren også - i Industriens Hus - mødes med lederne fra en række danske virksomheder, fagforeninger og organisationer. Der er mange gode danske erfaringer at dele ud af.

Men Danmark kan ikke forandre verden alene. Indflydelse og nye muligheder for borgere såvel som virksomheder er betinget af aktiv og konstruktiv deltagelse på internationalt plan. Det vigtigste samarbejde for Danmark i den henseende er EU, hvor Frankrig er en væsentlig partner. Det skyldes ikke mindst Macrons høje prioritering af blandt andet klima-, udviklings- og handelspolitik.

Det franske statsbesøg er en god mulighed for at styrke de politiske bånd mellem Danmark og Frankrig. Kilden til den danske succes er nemlig samarbejde. Både mellem stat og civilsamfund, mellem arbejdsgivere og arbejdstagere og mellem Danmark og andre lande, som deler vores værdier og interesser.

Læs også: Abena gør Frankrig til topmarked