Medierne er fulde af historier om nye teknologiske gennembrud, men alligevel investerer virksomhederne i dag mindre i ny teknologi, end de gjorde før finanskrisen. Trenden er global, viser en ny rapport fra OECD.

En prognose fra Dansk Industri (DI) viste sidste år, at danske virksomheder efter finanskrisen har investeret 50 mia. kr. mindre i ny teknologi, end man kunne have forventet ud fra udvikling forud for krisen. Men Danmark er altså langt fra alene.

OECD-rapporten viser, at væksten i produktiviteten på globalt plan har ligget markant lavere siden finanskrisen. Selv om økonomien og beskæftigelsen vokser, bliver der med andre ord ikke produceret ret meget mere pr. arbejdstime. Tallene for Danmark viser, at mens vores BNP voksede med cirka 1,5 procent pr. arbejdstime om året fra 2001-2007, har væksten fra 2010-2016 ligget på under én procent om året.

Danmark ligger dermed kun en anelse over OECD-gennemsnittet, når det gælder om at øge produktiviteten – og ikke særlig højt på den såkaldte Multi Factor Productivity Growth (MFP), som er et mål for et lands evne til at udnytte bl.a. ny teknologi til at øge produktiviteten.

OECD giver to hovedforklaringer på den sløje vækst i produktiviteten. For det første giver digitaliseringen ikke de samme høje produktivitetsgevinster, som tidligere teknologiske gennembrud. Og for det andet kræver brug af ny teknologi også nye organisationsformer og forretningsmodeller, hvorfor det tager tid og er kompliceret at udnytte mulighederne.

Læs også: DTU's rektor: Innovation fejler uden universiteterne

Kopenhagen Fur vandt markedet

Som altid er der naturligvis også undtagelser, som bekræfter reglen. I Danmark har vi eksempelvis virksomheden Kopenhagen Fur, som er i dag er førende inden for sortering og salg af bæredygtige skind på verdensplan. Det skyldes ifølge COO Søren Valentin først og fremmest én ting:

- Vi har vundet markedet ved at automatisere og skabe værdi både for os selv som virksomhed og for vores kunder. Hvor vi tidligere konkurrerende med virksomheder i blandt andet Helsinki og Toronto, oplever vi nu, at mange kunder primært foretrækker os, fordi vi både har de bedste skind, den bedste sortering og den største sikkerhed i forbindelse med leveringen, fortæller han.

Historien starter for cirka 15 år siden, hvor Kopenhagen Fur var begyndt at mangle plads i produktionen til et stigende antal skind, som på det tidspunkt var på cirka 9 mio. om året. Løsningen blev at gå ind i udviklingen af visionsteknologien, som på det tidspunkt var meget ny.

- Indtil da foregik al sortering af skind manuelt, men med visionsteknologi lykkedes det os at få maskiner til at lave farvesorteringen. Det er et stort arbejde, hvor der for eksempel skal skelnes mellem 32 brune farver. Efterfølgende har vi udviklet teknologien, så vi også maskinelt kan sortere skindene efter længde og hårlængde, forklarer Søren Valentin.

Det betyder, at 300 mennesker, som for 15 år siden kunne sortere 9 mio. skind, i dag kan sortere 30 mio. skind. Næste skridt er, at den sidste kvalitetssortering også kan klares automatisk. Det arbejder virksomheden allerede på ved hjælp af kunstig intelligens, som kan være klar implementering om et til to år. 

Læs også: På DTU udvikler de studerende idéer til virksomhederne: ”De giver os friske øjne på morgendagens udfordringer”

Mere værdi for kunderne

Automatiseringen er også blevet udbredt til pakningen af skindene – og det har givet Kopenhagen Fur en ny konkurrencefordel på markedet.

- Ugarvede skind skal helst opbevares køligt, men det er svært at sikre, når vi sender dem afsted til garvning i lande som Thailand og Cambodia. Derfor besluttede vi at udvikle en vakuumpakker, som var stor nok til vores skind og samtidig fuldautomatisere hele pakkeprocessen. Det er vores kunder meget glade for, fordi de ikke længere oplever svind på grund af varme eller fugt under transporten og opbevaring, siger Søren Valentin.

Alt i alt har hele automatiseringen kostet virksomheden ca. 500 mio. kr., hvis man regner alle produktionsanlæg og faciliteter med. Derfor kræver det både mod, handlekraft og solide finansieringsmuligheder. Men for Kopenhagen Fur har det har været det hele værd, mener Søren Valentin.

- Man tager altid en chance, når man kaster sig ud i teknologiske og banebrydende investeringer. Og da vi i denne sæson implementerede det nye pakkesystem, var jeg nervøs, for alle vores auktioner afhang af, om anlægget fungerede. Derfor havde jeg ladet et par manuelle pakkestationer stå. Men det kørte heldigvis rigtig godt, og nu er vi så meget i front, at det er svært at tro, at konkurrenterne vil kunne slå os af banen de næste mange år, siger han. 

Læs også: Virksomheder stopper sult fra Flæsketorvet

Gevinsten er ikke høstet endnu

Selv om virksomheder som Kopenhagen Fur har stor succes med ny teknologi, hænger langt flere virksomheder i Danmark såvel som i udlandet stadig i bremsen. 

Anders Hvid, CEO i virksomheden DARE DISRUPT, som rådgiver om udnyttelse af ny teknologi, genkender billedet og er ikke overrasket over, at vi endnu ikke ser den fulde effekt af den digitale omstilling i virksomhederne.

- Jeg ser mange virksomheder, som ikke vælger at høste gevinsten af den nye teknologi med det samme. Man omskoler hellere sine medarbejdere end at fyre dem. Hvis man har brug for færre hænder i produktionen, gør man måske mere ud af kundekontakten, siger Anders Hvid.

De nye teknologier afspejler sig nemlig ikke altid på samme måde i et lands BNP, som vi er vant til.

- Det er eksempelvis langt sværere at måle værdien af den danske version af Wikipedia, end det var med Den Store Danske Encyklopædi, da den var et fysisk opslagsværk, forklarer han.

Det samme ser vi med de mange deleøkonomiske platforme, som også i vid udstrækning unddrager sig traditionelle målemetoder, mener Anders Hvid. 

Læs også: Deletjeneste vil sætte prop i sort arbejde

Gør det, selv om det er svært

Der er altså mange forklaringer på, at vi endnu mangler at se de nye teknologiske muligheder som en markant driver for højere produktivitet i Danmark. Men det er ingen undskyldning for at lade stå til, mener Kent Damsgaard, som er direktør i DI.

- Det efterslæb skal vi gøre noget ved, for der er ingen tvivl om, at det er de virksomheder og de lande, der griber de teknologiske muligheder i dag, som vil klare sig bedst fremover. Derfor er det afgørende, at alle danske virksomheder – også de små og mellemstore – hele tiden er opsøgende over for ny viden og nye muligheder. Også selv om det kan være en krævende opgave at omstille sin virksomhed, mener Kent Damsgaard.

Mange virksomheder er bare ikke gearet til at klare omstillingen alene.

- Derfor arbejder vi i DI benhårdt på at forbedre virksomhedernes muligheder for at få den relevante sparring, når de skal i gang med at investere. Blandt andet gennem et langt mere effektivt og virksomhedsrettet erhvervsfremmesystem. Men der er også behov for langt flere politiske tiltag, der kan bidrage til, at virksomhederne har adgang til både risikovillig kapital og kvalificerede medarbejdere, hvis vi som samfund skal sikre os, at vi får det udbytte i form af vækst og øget produktivitet, som den nye teknologi kan give, siger Kent Damsgaard.

Læs også: Danske virksomheders internetsalg når ikke til udlandet