Besøger du en byrådssal Nordjylland og rejser du derefter mod øst til Nordsjælland, er der større sandsynlighed for, at du har hilst på flere erhvervsvenlige lokalpolitikere i Jylland end på Sjælland.

En ny undersøgelse blandt knap 600 kommunalpolitikere, som Dansk Industri (DI) står bag, viser, at lokalpolitikerne vest for Storebælt prioriterer det lokale erhvervsliv højere end deres kolleger i København og omegn og Nordsjælland.

– Jeg tror, de jyske politikere prioriterer erhvervslivet en smule højere end i visse andre dele af landet. Det hænger nok sammen med, at vi har en del virksomheder, som er vigtige for vores økonomi, siger Ringkøbing-Skjern Kommunes borgmester, Hans Østergaard (V).

Læs også: Private pedeller kan blive et plus for flere kommuner

Regionale forskelle

På landsplan er erhvervslivet med blandt 60 procent af de adspurgtes tre topprioriteringer. I Nord- og Vestjylland vælger 75 procent af kommunalpolitikere erhvervslivet som et af de tre vigtigste prioriteringer. I København og omegnskommunerne prioriterer 35 procent af de lokalvalgte erhvervslivet. I Nordsjælland er det blot halvdelen.

Desuden er der regionale forskelle på, hvor meget dialog kommunalpolitikerne har med de lokale virksomheder. Hér er Nordjylland også foran. I Ringkøbing-Skjern Kommune er dialogen med erhvervslivet nøje skemalagt, forklarer Hans Østergaard.

– Vi bruger en del tid på at komme ud og besøge virksomheder, og både jeg og viceborgmesteren er med i bestyrelsen for det lokale erhvervsråd. Vi forsøger at være proaktive og forudse, hvad virksomhederne efterspørger, inden de tænker tanken, siger han.

Læs også: Metalvirksomhed takker nej til ordrer: ”Vi er ikke de eneste”

Fået tingene foræret

I Gladsaxe Kommune mener borgmester Trine Græse (S), at mange kommuner i Hovedstadsområdet har haft nemmere ved at tiltrække og fastholde arbejdspladser end andre dele af landet.

– Derfor har vi typisk ikke måttet kæmpe så meget erhvervspolitisk som andre kommuner, siger Trine Græse.

Michael Ziegler (K), borgmester i Høje-Taastrup Kommune, er enig:

–  Østdanmark har været vant til mere at ”få tingene foræret”. For eksempel når erhvervslivet i Glostrup Kommune smitter af på Høje-­Taastrup Kommune. Her har vi ikke på samme måde haft kniven for struben, siger han.

Michael Ziegler har de seneste fire år kunnet kalde sig borgmester for den bedste sjællandske kommune i DI’s Lokalt Erhvervsklima-undersøgelse, som i år offentliggøres 4. september.

Gladsaxe Kommune endte sidste år på 40.-pladsen. Trine Græse understreger, at Gladsaxe Kommune alligevel placerer sig godt, hvis du ser på andre parametre.

– Vi gør det godt, for vi er netop blevet kåret til at være Danmarks bedste erhvervskommune målt på jobskabelse, vækst, eksport og iværksættere, siger borgmesteren.

Læs ogå: Så skal der stemmes: Vælg din vinder af DI Prisen

Børn, ældre og sundhed før erhvervsliv

I den nordsjællandske Fredensborg Kommune erkender formanden for Borgerservice-, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget, Lars Søndergaard (V), at de sjællandske byrødder kan have en tendens til at tænke erhvervsliv lavere end de jyske gør.

– Jeg kan forestille mig, at der i Vestjylland er større virksomheder og mindre lokalsamfund, som derfor mere har behov for at have kontakt til virksomhederne. I Fredensborg Kommune har vi ikke kæmpe produktionsvirksomheder, men en masse små virksomheder, siger Lars Søndergaard.

Han understreger dog, at Fredensborg Kommune prioriterer erhvervslivet højt.

– Vi tænker umiddelbart børn, ældre og sundhed højt, hvor erhvervslivet måske kommer længere nede. Men vi gør en masse for erhvervslivet og er ofte på besøg og holder møder med det lokale erhvervsliv, siger han.

Læs også: 39.700 flere leverer offentlig service

DI mener 

Kommunerne skal huske den gode cirkel, mener Kent Damsgaard, direktør, DI.

– Når der fastholdes og skabes private arbejdspladser i kommunerne, så betyder det fremgang lokalt og flere skatteindtægter til kommunekassen.

– Med flere skatteindtægter kan lokalpolitikerne investere i at gøre lokalområderne endnu bedre at leve, arbejde og drive virksomhed i. Det vil gavne for eksempel skoler, børnehaver, veje og ældrepleje.

– Det er derfor vigtigt, at lokalpolitikerne husker på det, vi kalder ”den gode cirkel”, hvor gode forhold for det lokale erhvervsklima gavner hele kommunen og borgerne. Det er netop det, vi med Lokalt Erhvervsklima-undersøgelsen, som udkommer i starten af september, ønsker at sætte fokus på. Så kommunerne kan se, hvor de er gode for de lokale virksomheder, og hvor de kan blive endnu bedre.