Efter 25 år har vi vænnet os til EU’s indre marked i en sådan grad, at vi helt har glemt, hvor fantastisk det er, at varer, tjenester, kapital og arbejdskraft frit kan rejse over landegrænserne i Europa.

Det slår konkurrencekommissær i EU og tidligere dansk økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager fast i anledning af 25-året for det indre marked. Hun deltog 15. juni ved Dansk Industris markering af 25-året på årets Folkemøde på Bornholm.

– Der er jo ingen, der længere undres over, at du henne om hjørnet kan købe italienske specialiteter, som du før måtte tage til Rom for at få fingrene i, siger hun.

Lidt håb er der dog for den oversete fødselar. I en tid, med handelskrige, toldmure og protektionistiske udmeldinger fra verdens mest magtfulde er det indre marked det solide holdepunkt for de danske virksomheder og forbrugere.

– I fredstid kan man godt blive i tvivl om værdien af det indre marked. Men lige for tiden bliver fløjene trukket op, og så bliver man klar over, hvor stor værdi et frit marked med 500 millioner mennesker har, siger Margrethe Vestager og tilføjer:

– Jeg kan slet ikke forestille mig interne handelskrige i EU – dertil er det indre marked alt for rodfæstet, og folk er så vant til at bruge de muligheder som det giver, at vi er i en helt anden situation end for 25 år siden.

Læs også: 25 år med det indre marked: Flere kunder og øget konkurrence

”Den fri bevægelighed er blevet alt for politiseret”

Det indre marked bliver dog ikke kun set som en solstrålehistorie. Særligt diskussioner om arbejdskraftens frie bevægelighed kan sætte sindene i kog. Det sker i en grad, som ifølge EU-kommissær Margrethe Vestager, er helt ude af proportioner.

– Den fri bevægelighed er blevet alt for politiseret. Det er under fem procent af europæerne, der arbejder i et andet land, end der, hvor de har deres pas. Jeg synes, at politiseringen er uheldig – først og fremmest for de mennesker, der bliver fanget i den politiske krydsild. Det er folk, der gør en indsats, siger hun.

Ifølge Margrethe Vestager har det aldrig været hensigten, at europæerne skulle flakke fra sted til sted. Tværtimod har målet med EU’s arbejde og det indre marked været, at hele Europa skulle løfte sig. Og det er rent faktisk, hvad der er ved at ske, mener kommissæren. 

Læs også: Midt i en handelsstrid: EU og Japan underskriver frihandelsaftale

Hun fremhæver som eksempel Polen, der endnu ikke har været medlem af EU i 15 år.

– Polen er et land i vækst, og det bevirker nu, at nogle af de polske medarbejdere, som de danske virksomheder har haft gavn af, tager hjem. De vil hellere være i Polen, hvor de har deres familie, taler sproget, er velanskrevne og højt respekterede, end i Danmark, hvor der en fjendtlig diskussion om deres bidrag til dansk økonomi, siger hun og tilføjer:

– De allerfleste mennesker vil gerne bo derhjemme, have et godt arbejde og være nogenlunde well-off. Europa er ikke et vandringskontinent.

I sin essens er den fri bevægelighed ifølge Margrethe Vestager blot en måde at sikre virksomheder og EU-borgere mulighed for at tilpasse sig en økonomi, der konstant er i bevægelse med tilhørende udsving i, hvor behovet for arbejdskraft er størst. 

– Jeg tror, at det er svært at finde nogle, der ud fra de argumenter vil sige, at de er imod det indre marked, siger hun.

Læs også: DI: 6 af 10 virksomheder kæmper med at skaffe ansatte

Vil sikre bedre forhold for SMV’er

Det indre marked er dog langt fra et færdigt projekt. Der er masser af områder, hvor det kan blive bedre til gavn for virksomheder og EU-borgere.

Margrethe Vestager peger på tre ”flagskibsprojekter”, som vil være i fokus i de kommende år. For det første er der det indre kapitalmarked, for det andet det indre energimarked og for det tredje det indre digitale marked.

Problemerne i forhold til det indre kapitalmarked er især, at det endnu er for svært at investere på tværs af grænserne i EU. Her peger Margrethe Vestager specifikt på de små- og mellemstore virksomheders muligheder for at hente kapital til vækst og udvikling.

– For SMV’erne er det indre kapital­marked ganske ligegyldigt i dag, siger hun.

Et tiltag kunne ifølge Margrethe Vestager være at give bedre mulighed for strukturerede investeringsprodukter, hvor 100 virksomheders investeringsbehov puljes sammen. Det vil gøre det mere interessant for investorerne. Dels fordi den mulige investerede kapital vokser. Dels fordi risikoen spredes, når det er 100 frem for et selskab, der investeres i.

Et andet flagskibsprojekt er det indre energimarked. Her er den store udfordring ifølge Margrethe Vestager, at den fysiske infrastruktur i Europa gør det svært at få vind-, vand-, sol- og kulenergi til at spille sammen i energinet.

– Det fede er, at når vinden for alvor blæser herhjemme, så stryger elektriciteten af sted til Nordtyskland. Mens vi i våde år kan få hydropower fra Norge, siger Margrethe Vestager.

Læs også: 3 ud af 10 dropper at surfe på mobilen i EU

Mere gennemsigtigt digitalt marked for mindre virksomheder

Sidst, men absolut ikke mindst, er der det digitale indre marked – som også spiller lige direkte ind i den verserende diskussion om tech-giganternes betydning for velfungerende markeder.

Margrethe Vestager påpeger, at der ikke er noget forbud mod at være succesfuld. Hvad der til gengæld er et forbud mod, er at bruge ens succes til at skævvride markedet ved at nægte at præsentere forbrugerne for nogle produkter.

Margrethe Vestager mener, at det særligt for de små- og mellemstore virksomheder kan være svært at agere på et marked styret af de globale giganter, der pludselig og uden gennemsigtighed ændrer på deres algoritmer, hvorved de også fundamentalt ændrer på forretningsvilkårene for de virksomheder, der bruger deres platforme.

– Det er jo superærgerligt, hvis du lige har joinet op med dem og er afhængig af relationen, siger hun.

EU-kommissæren anerkender dog også, at der er store udfordringer ved at lovgive på et digitalt marked, der er i konstant udvikling.

– Man kan ende med at udforme lovgivning, der nok vil give en smuk forside på en avis, men som ikke er velegnet til en fremtid, som vi kun kender konturerne af, siger hun.

Læs også: Nyt krav: Alle offentlige udbud skal foregå elektronisk