Techtopiavært Henrik Føhns mødte Kevin Kelly på festivalen The Next Web i Amsterdam i foråret 2018.

20.08.18 DIB Nyheder

Podcast: Fremtidens internet er i 3D

Fremtidens internet er i 3D, mener forfatter og futurist Kevin Kelly fra Wired. Hør hans bud på hvordan og hvad det skal bruges til, og hvem der kommer til at bestemme over det i Techtopia #64.

Kevin Kelly kalder det nye net for The Mesh. Det bliver en digital kopi af den virkelige verden, som kan læses af maskiner og manipuleres med algoritmer.

The Mesh vil være fuld af digitale tvillinger i form af kopier af maskiner, fabrikker, boligblokke og engang ude i fremtiden biologisk materiale, som kan bruges til tests, fejlfinding og prototyper.

Kunstig intelligens vil gennemsyre The Mesh, men Kevin Kelly vil hellere kalde det kunstig kløgt, og han sammenligner det med el-forsyning.

Kevin Kelly er ikke hvemsomhelst. Han grundlagde og var den første redaktør på Wired Magazine i San Francisco, men allerede i 1992-93 var han en internetpionér med en baggrund i tidsskriftet the Whole Earth Catalogue, der blandt andre havde Apples grundlægger Steve Jobs som fast læser.

Christian Hannibal

Christian Hannibal

Digitaliseringspolitisk chef

Relateret indhold