EU og dansk erhvervsliv deler den amerikanske bekymring over ulovlig statsstøtte, tvungen teknologioverførsel og ulovlig kopiering fra kinesisk side. "Men vi insisterer på, at der må findes løsninger inden for rammerne af verdenshandelsorganisationen WTO," siger Peter Thagesen, underdirektør i Dansk Industri (DI).

24.09.18 DIB Nyheder

Handelskrig når nye højder

Handelskrigen mellem USA og Kina er eskaleret kraftigt til skade for dansk erhvervsliv og dansk økonomi. DI frygter, at Kina vi tage nye metoder i brug.

USA indførte i dag en straftold på 10 pct. på kinesiske varer til en samlet værdi af 200 mia. dollars. Nu har Kina svaret igen med en modtold på 60 mia. dollar. Det er ifølge Peter Thagesen, underdirektør i Dansk Industri (DI), en kraftig eskalering af den globale handelskrig.

- Det er dårligt nyt for dansk erhvervsliv og dansk økonomi, når verdens to største økonomier indfører så omfangsrige handelshindringer. Vi kan kun håbe på, at de to stormagter hurtigst muligt sætter sig til forhandlingsbordet og nedtrapper handelskonflikten, siger Peter Thagesen.

Tidligere har Kina indført modtold, der har været på samme økonomiske niveau som USA’s. Det har ikke været muligt for landet denne gang, påpeger underdirektøren.

- Derfor frygter vi nu, at Kina vil tage andre metoder i brug for at straffe amerikanske virksomheder. Det kan man for eksempel gøre ved at forsinke toldbehandlingen af amerikanske varer, og det risikerer at ramme amerikanske virksomheder hårdt, siger han.

USA begrunder sin straftold på kinesiske varer med, at Kina ulovligt har tilegnet sig amerikanske virksomheders teknologier gennem eksempelvis tvungne joint ventures med kinesiske partnere.

- Det er bekymringer, som EU og dansk erhvervsliv deler. Men vi insisterer på, at der må findes løsninger inden for rammerne af verdenshandelsorganisationen WTO, så vi ikke ødelægger grundlaget for den internationale handel, der er så afgørende for Danmark, siger Peter Thagesen.

Læs også: 

DI: Ny amerikansk straftold kan endnu engang ramme danske virksomheder

Magrethe Vestager: Det indre marked er bolværk mod handelskrige

DI: EU's Iranreaktion trumfer ikke Trumps

Peter Dige Thagesen

Peter Dige Thagesen

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3752
  • Mobil +45 2949 4569
  • E-mail pth@di.dk

Relateret indhold