Adm direktør Karsten Dybvad, Dansk Industri, opfordrer til skarp skelnen mellem udenlandsk arbejdskraft og de indvandrere og efterkommere, der udgør 13 procent af Danmarks befolkning mellem 20 og 66 år.

DI Business Nyheder

Karsten Dybvad: Vi har historisk mulighed for at få indvandrere og efterkommere i job

Indvandrere og efterkommere mellem 20 og 66 år udgør 13 procent af befolkningen men udgør en tredjedel af den del af befolkningen, der får offentlig forsørgelse. Lav arbejdsløshed og fremgangstider giver Danmark en historisk mulighed for at rette op på integrationen og få flere indvandrere og efterkommere i job, mener adm. direktør Karsten Dybvad, Dansk Industri.

- Jeg forstår godt, at mange politikere og danskere kan være forbeholdne over for at gøre det nemmere for udenlandske medarbejdere at komme til Danmark i en tid, hvor vi samtidig står over for problemer med en flygtningekrise i Europa og mangelfuld integration af indvandrere i Danmark.

Sådan siger adm. direktør Karsten Dybvad på baggrund af den til tider heftige debat, der kan fylde det danske mediebillede.

Men to ting ærgrer direktøren i debatten. Den første er, at der alt for sjældent skelnes mellem de mange højt kvalificerede mennesker, der kommer til Danmark for at arbejde fra dag et, og så de integrationsproblemer, der er forbundet med indvandrere og efterkommere.

- Det er vigtigt – for virksomhederne og for Danmark - at vi skiller tingene ad og løser hver ting for sig. For vi løser ikke Danmarks integrationsproblemer ved at lukke af for dygtige udenlandske medarbejdere, siger Karsten Dybvad.

Læs også: Nye tal: Mangel på medarbejdere betyder 45.000 færre job

Nogle af disse mennesker kan godt komme i arbejde, og det skylder vi både os selv og dem at få til at lykkes Karsten Dybvad, Adm. direktør

Uundværlige udlændinge

Karsten Dybvad påpeger, at Danmark ganske enkelt ville stå meget ringere, hvis det ikke var for de mere end 200.000 udenlandske medarbejdere, der kommer fra hele verden for at arbejde for danske virksomheder.

- De skiller sig på mange måder ud fra den store gruppe af indvandrere og efterkommere, hvor vi kan se, at for mange står uden job eller uddannelse. Dem har vi til gengæld en historisk god chance for at få i job. Men det kræver, at vi sætter ind nu – både ved at stille helt klare krav til, at folk skal i job. Og at vi får brudt med den udvikling, hvor alt for mange efterkommere kommer ind i voksenlivet uden en uddannelse, siger Karsten Dybvad.

Indvandrere og efterkommere udgør i dag 13 procent af Danmarks befolkning mellem 20 og 66 år. 29.000 af dem modtager kontanthjælp eller integrationsydelse. Det svarer til en tredjedel af den befolkningsgruppe i Danmark, der ikke betragtes som jobparate men heller ikke har helbredsmæssige problemer i et tilstrækkeligt omfang til, at de har kunnet få tildelt ressourceforløb eller førtidspension.

 - Nogle af disse mennesker kan godt komme i arbejde, og det skylder vi både os selv og dem at få til at lykkes, siger Karsten Dybvad.

Læs også: Vaskeposerne bliver syet af udsatte kvinder

Jobkonsulent frem for socialrådgiver

Direktøren påpeger, at der er ekstra stor grund til at gøre en indsats, fordi især gruppen af efterkommere i den arbejdsdygtige alder vil udgøre en femtedel af Danmarks befolkning i den arbejdsdygtige alder i 2030.  

Efterkommerne er generelt næsten lige så aktive som danskere, men der er en klart større andel af ledige og kontanthjælpsmodtagere i gruppen, end der er blandt danskere

- Det er bekymrende, at flere af efterkommerne ikke klarer sig så godt som danskere. Derfor skal vi allerede i dagtilbuddene og folkeskolen gøre mere for at mindske forskellen mellem efterkommere og unge med dansk oprindelse. Fx bør børn, der har levet hele deres liv i Danmark, også starte i grundskolen med de sproglige forudsætninger, det kræver at gå i dansk skole. Derfor foreslår vi at indføre en obligatorisk sprogvurdering for alle 3-årige – uanset baggrund og hvor de bor. Og frem for at alt at følge op på den sprogvurdering med hjælp og undervisning, hvor der er behov, siger Karsten Dybvad.

Allervigtigst er det dog ifølge direktøren, at kommunerne møder indvandrere og efterkommere med en tilgang om, at de skal i job.

-  Helt grundlæggende har vi brug for en tilgang, hvor alle arbejdsdygtige mennesker bliver mødt af en jobkonsulent frem for en socialrådgiver. Det er den tilgang, vi møder flygtninge med i dag, og erfaringerne viser klart og tydeligt, at det virker at møde folk med klare krav om at komme i job, siger direktøren.

Læs også: Mange virksomheder søger forgæves efter faglærte

Vil virksomhederne være med?

For at det kan lykkes, kræver det også, at danske virksomheder er parat til at ansætte folk, der står på kanten af arbejdsmarkedet.

- Meldingen fra vores virksomheder er, at hver 10. har takket nej til ordrer, fordi de manglede medarbejdere. Derfor skal vi først og fremmest have gjort det nemmere at tiltrække de udlændinge, der kommer for at arbejde fra dag ét. Men alle erfaringer viser også, at virksomhederne er klar til hjælpe dem indenfor, som aldrig eller sjældent tidligere har været i job, siger Karsten Dybvad.

Han henviser blandt andet til erfaringerne med integrationsuddannelsen IGU, hvor flere end 1.600 flygtninge er startet i et jobskabende integrationsforløb på virksomheder og offentlige arbejdspladser.

- Samtidig ser vi, at mange kommuner landet over har skruet op for samarbejdet med virksomheder gennem deres jobcentre og har haft stor succes med at få flere fra kanten af arbejdsmarkedet og ind i gode jobskabende forløb. Det skal vi have endnu mere af, så vi får en situation, hvor indvandrere og efterkommere bidrager til vækst og velstand i Danmark, siger Karsten Dybvad.

Læs også: Syrisk buschauffør er blevet lokal kendis i Odense

Steen Nielsen

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3318
  • Mobil +45 2949 4557
  • E-mail snn@di.dk
Relateret