Nøgletal: 3.000 flere i job skaber ny jobrekord
Fremgangstiderne sender stadig flere i job. Bagsiden af medaljen er dog, at manglen på arbejdskraft bliver stadig mere udbredt, og det hæmmer væksten i Danmark.
- Flere mennesker end nogensinde før har et arbejde i Danmark, så det er ret fantastisk, at der nu i hele 64 måneder i træk er kommet flere i job. Det er en sand solstrålehistorie om det danske arbejdsmarked, der nu endegyldigt har kæmpet sig tilbage efter knækket fra finanskrisen for ti år siden, siger underdirektør i DI, Steen Nielsen.
Virksomhederne oplever allerede udbredt mangel på medarbejdere, og det er et problem, der bliver større for hver dag og på den måde udfordrer Danmarks økonomiske vækst Steen Nielsen, Vicedirektør
- Når tallene viser, at vi fortsætter med at slå rekorder for beskæftigelsen i Danmark bør alarmklokkerne dog også ringe. Virksomhederne oplever allerede udbredt mangel på medarbejdere, og det er et problem, der bliver større for hver dag og på den måde udfordrer Danmarks økonomiske vækst, siger underdirektør i DI, Steen Nielsen.
Danmarks Statistik har netop offentliggjort, at der i juli måned kom 3.000 flere i arbejde. Samlet er der nu 2.752.000 beskæftigede i Danmark.