DI Business Nyheder

Nøgletal: Danskerne køber ind på nettet som aldrig før

Flere og flere handler på nettet viser nye tal fra Danmarks Statistik.

E-handlen er gået frem i alle aldersgrupper, når det kommer til køb på nettet indenfor de seneste tre måneder.

Det fremgår af dagens nye tal for danskernes e-handel fra Danmarks Statistik. For eksempel er danskernes indkøb af dagligvarer og madvarer vokset fra 9 pct. i 2008 til nu 23 pct.

- Danskerne er virkelig begyndt at shoppe madvarer på internettet. Fra 9 pct. til 23 pct. - det er et kæmpeskred og har stor betydning for omsætningen på internettet. Mad er nemlig  den post på danskernes husholdningsbudget, der er størst, siger branchedirektør Annette Falberg, DI Handel, der er Dansk Industris branchefællesskab for handelsvirksomheder.

Danskerne bruger i det hele taget flere penge på e-handel. 18 pct. bruger mere end 7.500 kr. om måneden på køb online.  Tøj, sports- og fritidsudstyr haler ind på billetter til teater, koncerter mv. I 2018 er der 65 pct., der har handlet tøj, sports- og fritidsudstyr mod 41 pct i 2008, og 68 pct. der har købt billetter til teater, koncerter mv. mod 48 pct i 2008.

Annette Falberg

Branchedirektør

  • Direkte +45 3377 4851
  • Mobil +45 2240 8803
  • E-mail anwf@di.dk
Relateret