27.09.18 DIB Nyheder

Nøgletal: Virksomheder skruer ned for forventninger

Faldet skyldes bl.a., at virksomhedernes lagre af færdige varer bugner, og det sænker de samlede forventninger til den nære fremtid. Produktionsforventningerne er stadig positive.

Danmarks Statistiks konjunkturindikator for industrien faldt fra 5 i august til -1 i september, mens indikatoren for serviceerhvervene var uændret på 10.

- Industrivirksomhederne skruer ned for forventningerne til forretningen i de kommende måneder. Det er meget ærgerligt, særligt fordi vi havde et første halvår, som bestemt heller ikke har imponeret – blandt andet på grund af en haltende udvikling i eksporten, siger cheføkonom Morten Granzau, Dansk Industri.

Den største barriere for virksomhedernes vækst lige nu er manglen på dygtige medarbejdere. Morten Granzau Nielsen, Vicedirektør

Konjunkturindikatoren har desuden over en længere periode vist stigende mangel på arbejdskraft på tværs af brancher. Det er i overensstemmelse med undersøgelser fra DI.

- Den største barriere for virksomhedernes vækst lige nu er manglen på dygtige medarbejdere. Flere og flere virksomheder hejser advarselsflag, og det kan komme til at lægge en væsentlig dæmper på den danske vækst. Vores beregninger viser, at danske virksomheder allerede kunne have ansat 45.000 flere, hvis der ikke havde været mangel på medarbejdere, siger Morten Granzau.

Morten Granzau Nielsen

Morten Granzau Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 4676
  • Mobil +45 2245 4620
  • E-mail mogr@di.dk

Relateret indhold